• ···
Som en cirkushest, der lugter savsmuld

Pjevs

Ude i den store skov går to små skovtrolde rundt og skraber rimfrost af blade og stængler med handskeklædte hænder.img_3632img_3634Det er ikke rigtigt koldt.

Ikke sådan for alvor, ihvertfald.

Men det har to små skovtrolde intet begreb om, for de har ganske begrænset erfaring som skovtrolde om vinteren.img_3631“Kan vi ikke gå hjem igen, hva’ Mor?”, siger den mindste skovtrold til sin skovtroldemor, der måske også fryser lidt på en dampende fugtig vinterdag, selvom hun ikke vil være ved det.img_3633“Vi er da lige kommet herover, piger”, erklærer skovtroldenes mor. “Og det tog mindst 100 år at komme i alt det overtøj, så nu må I lige bide tænderne sammen og gå en tur med mig og hundene. Trods alt”, fortsætter hun.

Og så går de.

På små skovstier, hvor frosne blade rasler under tunge vinterstøvler. Hvor store, symmetriske kogler ligger langs stien som lokkende fastfood-outlets for egern.

“Jeg vil hvært’ifal ta’ den fast’este route hjem”, siger den ældste skovtrold med fast overbevisning i stemmen.

“Og jeg vil hjem til Farmors hus nuuuuuu. Her er alt for kooooooldt”, vræler den yngste skovtrold, så det giver forurettet genlyd blandt nøgne bøgetræer.

“Helt ærligt – det er sådan en kort tur – måske en kilometer eller halvanden – og så skaber I jer sådan? Ih, hvor er I dog pjevs”, snerrer skovtroldemoren, der efterhånden er træt af at trække snusende hunde og genstridige børn afsted langs skovens sø.

“En anden gang gider jeg ikke at gå tur med jer, hvis I ikke kan gå bare den smule vej – og det er dødbesværligt med alt det tøj, I skal have på. I er tydeligvis kun vant til at skrå over vejen i flip-flops, badetøj og solskinsvejr”.

Troldemor kommer til at fortsætte sin vrissen.

Hun kan ikke rigtig la’ vær’, selvom hun både kan høre og mærke det.

Måske har hun i virkeligheden mere lyst til at gå turen alene i skoven. Så ville hun bedre kunne lytte til vinterens susen i bladløse trækroner. Så ville hun bedre kunne trække den friske, kolde luft helt ned i lungerne og fornemme den varme udåndingsluft, der blæser velvilligt afsted med vinden.

Efter en halv times opmuntrings-hiv og overtalelses-sving er turen om søen forceret af en lille, vrissen familie.

Det er tungt med vinterstøvler på fødder, der kun er vant til sandaler.

Det er sært med strikhandsker, der bliver våde af rimfrost og efterlader små fingre blå og stive af kulde.

Det er besværligt med flyverdragter, der forhindrer arme og ben i at flyve frit. img_3616Men bagom alting er det også ret forunderligt og sjovt.img_3619“Mor, let’s call’e det snow, selvom det ikke er det for virkeligheden”, griner den største af de små skovtrolde.

“Rimfrost, hedder det”, mumler troldemoren og skutter sig bag den lune terrassedør i Farmors hus.img_3618Vi er nødt til at tage det danske vintervejr lidt i etaper.

Mørket, kulden, fugten og vinden er så fremmed for os og kræver tilvænning.

Så om eftermiddagen tager vi med Farmor og Farfar i indendørs Winter Wonderland.img_3653 Det lokale Plantorama.

Der er temperaturen ligesom mere passende.img_3652

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

2 kommentarer

  • Cady Nørregaard

    Var det første kapitel af historien? Det var dejlig læsning med flotte billeder. Ønsker “Mor I Udlandet” en rigtig Glædelig Jul samt et godt Nytår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tak for de søde ord, kære Cady.
      Rigtig glædelig jul til dig og dine kære,
      Ønsker Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Som en cirkushest, der lugter savsmuld