Livets benhårde skole

Juleoptur – og nedtur…

Denne her umådeligt handsome Nisse-Far med store lyttelapper kigger forbi til frokost forleden.img_3541Udover at julen står for døren, fejrer vi også Profetens fødselsdag (PBUH) – med røget laks fra Norge og en bunke af Tines halaldeller og dori-fiskefiletter med arabisk rugbrød og egenimport af remoulade.img_3540Bagefter er der dansk rødkål med halal-confit de canard. Og andefedtede roast potatoes, så selv en englænder ville få våde øjne…img_3542Efter den ombæring er der brug for Nethe’s julequiz, så maden kan falde på plads i maven.img_3548img_3549Og en pakkeleg til børnene. Naturligvis. Danske traditioner, når de er bedst.img_3553Alting er faktisk lige efter den danske drejebog for julefrokoster.

Godt selskab, gode grin og (rigeligt med) dejlig mad.

Og egentlig holder vi os også ret godt til den arabiske drejebog med vores halalmad og behændige undgåelse af grisen med alle dens glæder.img_3544Det eneste sted, hvor vi træder helt ved siden af araber-etiketten, er den anseelige mængde øl og rødvin, der glider ned på en meget hellig helligdag, som i dén grad er en dry night ude i byen.

Vi slutter herlighederne af med Tinas ris a la mande, der er så go’, at hun kan træde op med den ude i byen, som vi siger i Jylland.img_3554 Selv kirsebærsovsen er kommet med hele vejen fra Danmark i sommers. Det er, hvad jeg kalder langtidsplanlægning.

Efter en helt igennem perfekt Profet-fødselsdag med den selvvalgte familie, kommer hverdagen galopperende.

Det er de allersidste krampetrækninger, før Den Store Julerejse 2016 kan begynde.

Der er en Lille Mille Mellemøre, som lige skal tjekkes, før hun skal muntre sig med at flyve mod det kolde nord med højre mellemøre fyldt af væske. Hun er stokdøv og det er helt efter bogen, siger øre-næse-halslægen.img_3574Der er også en Cille Feberhed, som samsover med Bob-katten i en 24-timers 39-graders feberrus.img_3584Kun afbrudt af et varmt, lindrende bad med dødehavssalt og skum. img_3589Og så er der Regnskabschefen i en af de større kovendinger i nyere tid.

Han kommer ikke med på Den Store Julerejse 2016. img_3592Han går glip af den længe-planlagte sommerhusferie med den jyske storfamilie.

Der er for travlt på arbejde med fusionen.

En ny billet må bestilles til den 20. i stedet.

Det er nedtur på den hårde klinge.

Så meget, at jeg måtte støvsuge og vaske gulve i flere timer igår, mens jeg arbejdede lidt med mig selv.

Og trøstespiste sushi i rå mængder med ham, da han endelig kom hjem og hang mindst ligeså meget med hovedet som jeg selv.

Misèren er helt og aldeles betinget af en gordisk knude mellem arabere og tyskere, hvis tvangsægteskab lige nu hænger i en tynd tråd.

Og jeg holder mig oppe ved tanken om, at ham hér smiler sådan her til mig lige om et øjeblik, når vi skal ud at trille.img_3573Og så klynger jeg mig til tanken om, at Martin trods alt støder til selskabet.

Bare lidt forsinket i forhold til det ønskede.

Og det er okay at være skuffet i en dags tid, tænker jeg?

Det er vel også bedre at have fået konfiskeret halvdelen af juleferien end den hele, ikke?

Sådan er jeg nødt til at tænke.

Og nu må jeg smutte. Pigerne og jeg skal være klar til at flyve lige om et øjeblik.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

4 kommentarer

  • Lotte

    En halv ferie er bedre end ingen, men f… hvor træks.
    Min mand har allernådigst juleferie 2. Juledag i år. Det er pænt fesent.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Fesent! Dét må man nok sige! Stakkels ham og stakkels dig. Der er intet tidspunkt, hvor man kan føle sig mere ensom i ens familieliv, end når man foretager sig et eller andet sjovt og dejligt og man bare saaaaavner ens mand, der er på arbejde! Suk. Håber du formår at nyde det med din familie og venner – det lykkedes for mig i sommerhuset, men det er godt nok dejligt, at Martin er her nu.
      De bedste ønsker for 2017,
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Tine
    Rigtig god tur hjemad til det kolde nord… Håber flyveturen går okay uden Martin og med Milles øre :o((
    Vi har haft besøg af bedsteforældre hele december, men julen skal vi fejre alene i år. Vi overvejer en ski tur over julen hvis vi kan finde noget sne… Tror desværre ikke der kommer noget hverken i Danmark eller Tyskland til den 24.dec.
    Kh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Kære Line,
      Det lyder vel nok dejligt! Jeg håber at I får en skøn firkløverjul og at I lykkes med at finde lidt sne et eller andet sted 🙂
      Rigtig glædelig jul til jer i Tyskland og alt det bedste for 2017,
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livets benhårde skole