Profetens fødselsdag

Én af de ting, som kan være fornøjelig at skulle forholde sig til i en Ørkenstat er kalenderplanlægning.

Her taler jeg ikke om det individuelle behov for at kunne overskue, hvad der er af aftaler i dag, i morgen eller hvad vi  dog skal foretage os i vinterferien. Den slags er der altid en lavpraktisk løsning på.

Næh – her refereres snarere til samfundets kalenderplanlægning, som ved den søde julegrød godt kunne trænge til en gedigen opstrammer.

Her til morgen modtager jeg endelig en mail fra skolen, som bekræfter, at vi godt kan trække vejret helt ned i maven og planlægge endnu en julefrokost (YAY), fordi der bliver givet en ekstra fridag på søndag i anledning af Profetens (Sallallahou Alayhe Wasallam) fødselsdag på mandag.Jep.

Fri på søndag, fordi Han har fødselsdag på mandag.

Det giver mening, ikke?

Et eller andet ministerium har benådet os en præmatur fejring, så vi kan få forlænget weekend til at brænde de allersidste julelommepenge af, før vi fordufter fra ørken til winter wonderland.

Forbrugsstaten længe leve.

Det er ikke verdens undergang, at de enkelte fridage i løbet af året gives med ganske kort varsel. Det kan kun betegnes som et First World Problem (eller måske et Arab World Problem?), som vi siger pyt til og fejrer, når der pludselig dumper en ekstra dag ned i hovedtørklædet.

Jeg anerkender, respekterer og accepterer også fuldt ud, at når der er tale om helligdage, er månen afgørende for, hvornår en fejring skydes igang.

Men er fødselsdage, nationaldage, flagdage osv. nu pludselig blevet måne-afhængige, således at vi er nødt til liiiiige at vente og se?

Det tror jeg næppe.

Her må der være andre årsager og kræfter i spil, der bevirker, at myndighederne lige skal tænke sig om, før de kan fortælle os, hvornår vi får fri?

Mit problem handler snarere om de reelle ferier igennem årets løb og den manglende bekræftelse af samme, før lige op til dagen. Dét gør ondt i kalenderplanlægningen.

Forleden gik jeg for eksempel på skolekontoret for at forhøre mig om de præcise datoer for Spring Break. Du må gerne kalde den ferie for Påskeferien, men Påske forholder vi os altså ikke til i en sandkasse – her spiser vi kun chokoladeæggene.

Skolens officielle respons er som altid vidunderligt kryptisk: ‘Dagene i den officielle skolekalender kan ændres fra den ene dag til den anden. Det er vi ikke herre over. I må vente til vi nærmer os datoen’.

Men at vente er ikke altid en mulighed, medmindre man er blevet millio-næsten-nær henover natten.

Flybilletter koster en formue i selve påskedagene – og det ville vel nok være skønt at vide, om man kunne være lidt dato-fleksibel i søgefelterne, tænkte den lavpraktiske med lommesmerter.

Måske skal jeg bare til at arbejde med min indre rebel. Hende, der kun har fnys tilovers for systemets (manglende) planlægning og kører med egen fornuftige planlægning, som alligevel ender med at være den bedste?

Nok om kalendere.

Det er gabende kedeligt stof, I know.

Men jeg tænker, at det her er et sjovt indspark i forhold til jeres velstrukturerede, fine og overskuelige danske Mayland-kalendere, hvor alting er ordnet i sirlige ugenumre og hvor I sikkert allerede har koordineret vinter- og sommerferieafholdelse med jeres kollegaer?

Og se så min lille Mille-Nisse, der langt om længe får øje på Mor og Søster i menneskemængden, før hun giver sig til at synge og lave tilhørende fagter sammen med resten af KG2-årgangen. Cuteness overload.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet