Om præcist en måned…

…lander immigrant-familien Kaalund i et (forudbestilt) sneklædt Danmark.

Til gensyn, hygge, andesteg og konfekt i storfamilien.

Dén kendsgerning ændrer dog ikke på, at vi skal igennem de næste par dages tomrums-trummerum.

Den slags dage kender jeg efterhånden alt, alt for godt.Farmor was here.

Men er det ikke mere.

Og det er knapt så morsomt.

Her til morgen har Martin kørt Farmor og Farfar i lufthavnen efter 10 dejlige dage fyldt med oplevelser, nærvær, tepauser og samtaler om stort og småt.

Det betyder alverden for Farmor, at hun nu ved, hvordan pigernes skole ser ud – og at hun har kunnet mærke, hvor glade og veltilpasse de begge er i deres hverdag.Og alt i mens Farmor har kigget og spurgt pigerne om alt mellem himmel og jord, har jeg i det stille slubret hendes og Farfars begejstring i mig.

Det betyder nemlig alverden for mig.

Og for Martin.

At de to er vilde med dét, de ser og oplever.

For det er jo vores nye verden og liv – og det er ufattelig rart, at det hele bliver modtaget med åbne arme og åbne hjerter.

Maricel har de tilmed forsøgt at lokke med sig hjem til Danmark, når hun gang på gang har leveret aftensmad med præcision, mens vi har fjollet eftermiddagen væk.Fjollet og fjollet…det har nu ikke kun været ugebladslæsning, havegynge-sludren og lur-tid hele tiden.

Der har også virkelig været gang i turisterne, som pænt har fulgt med i et tætpakket program, som har forsøgt at balancere seværdigheder med hverdagens aktiviteter.Som her på en fredfyldt plet i Souk Al Bahar – omgivet af tossede troldeunger, der afbryder det romantiske øjeblik.Og mens vi skåler og spiser lasagne til revne-stadiet, kører der det fineste lysshow med underlægningsmusik på Burj Khalifa.

Det imponerende Dubai Fountains show optager som altid både store og små publikummer.Cille foreviger aftenen med sin egen fortolkning af det, der foregår lige foran restauranten.Farmor og Farfar får også genset gamle venner. Det er så hyggeligt for dem alle at puste liv i minderne fra en svunden tid.Og de ser med milde øjne på badenymfernes udskejelser i pool’en, når svømmelæreren kommer lørdag morgen.Jeg gentager lige mig selv.

For 117. gang.

Der findes (næsten) ikke noget skønnere end at opleve den kærlighed til og glæde over ens børn, som bedsteforældre giver udtryk for.

Jeg elsker og gemmer på hvert eneste øjeblik, når den følelse indtræffer.Og nu er de to turtelduer rejst mod det kolde nord, hvor de venter på, at vi kommer om en måned.Men lur mig, om ikke de snart rejser sydpå igen?

Der er mindst 20 ting på vores must-see-and-do-liste, som bare venter på dem.Indtil da vil jeg samle på minderne om alle de dejlige og sjove timer, som vi netop har tilbragt sammen.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet