Hallå-hviin

Før moderskabet flyttede ind i mit liv, fattede jeg hat og briller af Halloween.

Det var bare en (i min verden perifer) amerikansk tradition, som så sjov ud på billeder.

Men små monstre er vilde med den (u)hygge, som Halloween repræsenterer – udklædningerne, slikket og hele konceptet med at rende fra dør til dør, banke på og få slik kastet i hovedet.

Så jeg overgiver mig.

Aldeles.

Dét her er den fastelavnsfest, som pigerne ikke oplever, fordi vi bor under fjerne himmelstrøg – og som jeg husker så tydeligt fra min egen barndom.

Cille er halvsløj, så det passer perfekt til hendes anæmiske, blodhungrende vampyr-look.

“Jeg cry’er tårer af blod, Mummy”, hvisker det uhyggelige porcelænsdukkebarn. Mille insisterer på den orangerøde farve til ansigtet tilsat store, sorte vorter.

“Jeg cast’er en evil witch spell på dig, Mor”, hvæser den onde heks, hvorefter hun overvælder mig med et knus i forsikring om at hun bestemt ikke mener det så slemt.Og fordi jeg er utjekket Halloween-novice, ender jeg med at rock’e det meget anerkendte “vampyrbidt gymnasielærer”-look. Sexy as hell. Or maybe not at all.Ansigtsudtrykket falder mig helt naturligt. Jeg bruger det hver eneste dag over for horder af teenage-drenge, der er top-u-motiverede til at studere med mig. Minus blodet og med en anelse mindre kohl om øjnene, dog.

Årets Hallå-hviin-billede bliver dette af pigerne, som skriger helt lydløst. Der er så meget power i det snapshot, at jeg bliver helt fyldt af glæde, når jeg ser på det.Og mens vi fester hos naboen, som er amerikaner og har styr på sit Halloween-shit, åbner Maricel døren og afleverer høfligt karameller og små chokolader til nabolagets børn, der stemmer dørklokker fra 17 til 20.

Der er en fantastisk community-feeling i vores hvid-mands-ghetto på sådan en høj-u-hellig aften.

Rigtig mange huse deltager med både udsmykning og slik til ubudne gæster.Det her er ifølge pigerne én af årets bedste dage.Og jeg kan sagtens se det.

Der er liv i gaderne. Fuldt firspring fremad.

Vi møder venner her og der.

Vi fjoller rundt og ser underlige ud og gør helt andre ting, end dem vi plejer.Der er noget sundt i at være Cute Cop, Evil Witch, Blood-sucking Wampire og Karate-Ninja engang i mellem.

Nye sider kommer op i én, når man klæder sig ud.

Så til næste år må gymnasielæreren forberede sig bedre og komme lidt ind i kampen.

Og Regnskabschefen misser hele festen.

Desværre.

Han leger katten efter musen med en flok indere i Kuwait.

Det lyder sjovt, men han forsikrer mig om, at det er det faktisk ikke.

Så jeg lader ham gå på rov i uskyldige, sovende børns slik.Som et plaster på såret.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet