• ···
Banditten

Det her er fedt…

Hvis jeg – engang i mellem og sådan cirka fra starten af april til udgangen af september – klager over varmen i Ørkenstaten, så er det på tide, at forære mig en mental huskeflad.

For dét her – vidunderlige 32 grader kl. 21 – giver stor mening.img_2538Til de tålmodige, gennemsvedige indbyggere i et støvet ørkenland kommer der nu 6 måneders velsignet vejrlig.

Det er faktisk ikke kun en velsignelse.

Det er nærmest en form for retfærdighed, der sker fyldest.

We’ve earned it, dammit!

Nu kommer der perfekte temperaturer morgen, middag og aften.

Solskin langt de fleste dage – og enkelte gange får vi fornøjelsen af at betragte en skyformation til stor morskab for ørkenens børn, der opfatter skyer som noget helt særligt. Så taler vi om hvad skyerne forestiller og fejrer, at himlen for en gangs skyld er grå – lidt ligesom vi også fejrer de 2-3 gange om året, hvor der kommer regn.

Stjernestunder bliver der nu langt de fleste aftener – i haver, på balkoner og terrasser. Andre gange får vi måske endda en behagelig brise til gå- eller løbeturen rundt i ghettoen. Herligt, er det.

Efteråret og vinteren i en Ørkenstat er belønningen for at have vandret fugtigt-våde rundt fra yderst til inderst i de forudgående 6 måneder.

Det er nu, livet skal leves.

Nu kommer vi ud af vores air-conditionerede skalkeskjul for at cykle, spille tennis, tage på stranden , svømme, løbe, lege og brede picnictæpper ud.img_2539Tænk, at jeg krydser gaden i badekåbe og svømmer helt alene i en lun pool en helt almindelig mandag kl 21.

Her er så stille og fredfyldt, at kun cikadernes sang afbryder mine tanker.

Tænk, at jeg flyder dér og kigger op på en næsten-fuldmåne, mens jeg sender taknemmelighedsskvulp ud i universet.img_2541For jeg er drønheldig.

At ligge hér.

At være lige netop hér.

At få mulighed for at opleve og gennemleve alt dét, der sker for min familie lige hér.

Under fjerne himmelstrøg.

Så langt hjemmefra og så alligevel helt, helt hjemme…

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Til de af jer, som måske tænker på skole-episoden og mit lille, stædige 4-årige æsel, så kan jeg informere, at hun pænt udstod sin straf i en siddende time-out position i 10 minutter af skolegårds-legetiden.

Hun har sågar udpeget det præcise sted i skolegården, hvor hun sad, for mig. Her gælder det om at lægge ansigtet i ganske alvorlige folder. Hun er ikke til at stå for, når hun helt nonchalant tager sin straf.

Og efter storm kommer som bekendt stilhed, så Mille er den bedste version af sig selv lige nu.img_2531 Hun laver pænt sine lektier – det lille englebarn – og har de bedste intentioner, når hun vandrer ind i sit klasseværelse om morgenen.img_2534Og så kan vi ikke forlange mere af hende. Virkelig ikke.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banditten