Ny i Dubai?

Det emotionelle kørekort

Jeg har sat mig på skolebænken igen.

For at tage kørekort.

Ikke til bil.

Men derimod til mit eget følelsesregister.

Eller til mit indre styresystem, om du vil.IMG_2217Denne her gang indebærer det at tage kørekort heldigvis ingen tør teoribog fyldt med regler og forklaringer, der skal hjælpe den uerfarne med at finde vej i den trafikale jungle.

I stedet for en kørelærer, som taler højre vigepligt og fartgrænser, står Lulu foran os.

Lulu er Certified Integrative Coach fra Debbie Ford’s Institute for Transformational Training – og hun er ekspert i at undersøge og forstå hvad der rører sig i hjertet og i sindet.

Lulu har også skrevet en underholdende og tankevækkende håndbog for kvinder, som ser sådan her ud:book

Håndbogen kan købes på amazon.com, hvis du er blevet nysgerrig.IMG_2215Når vi sidder på skolebænken tirsdag aften, udfordrer Lulu os – kærligt og ærligt – igennem visualiseringer, hjerte- og hjerneransagelser, refleksionsøvelser og en masse andre gode aktiviteter fra hendes coaching-værktøjskasse.

Det handler om emotionel intelligens, tror jeg nok.

Om at nå ind til essensen af os selv, tror jeg nok.

Om at opbygge en velassorteret emotionel værktøjskasse, så vi selv kan banke lidt rust, undersøge, justere, ændre og reparere på dét, der går i stykker eller gør ondt indeni os.

Dét, der forhindrer os i at blive, være, føle og gøre præcist dét, vi har lyst til.

Det handler om at forstå og acceptere os selv som de helstøbte og ituslåede mennesker, vi nu engang er.

Det handler om at opbygge en ny selv-forståelse og en ny selv-bevidsthed, så vi nysgerrigt tør undersøge de følelser og tanker, der strømmer igennem os igennem livet.

Også når det gælder de følelser og heraffølgende adfærd, som vi måske har mindre lyst til at se nærmere på og adressere – af den ene eller anden årsag…IMG_2211Helt diskret fodrer Lulu os aftenen igennem med håndplukkede bidder af Debbie Ford’s omfattende teorier, før hun giver os en række hjemmeopgaver, der skal hjælpe den uerfarne med at finde vej i den emotionelle jungle.

Efter den første session har jeg blandt andet haft som hjemmeopgave at skabe et vision map for mig selv.IMG_2210Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har givet mig selv lov eller tid til at reflektere en hel dag over, hvad der egentlig inspirerer mig.

Hvad der gør mig glad.

Hvad der motiverer mig.

Hvad der virkelig betyder noget for mig.

Hvad jeg gerne vil have mere af.

Hvad jeg gerne vil gøre mere af.

Hvad jeg gerne vil føle og opleve mere af.

Det er blevet til to store ark med ting og emner, stemninger og ord, der gør mig glad og motiveret – bare ved at se på dem.IMG_2209For mig handler det i særdeleshed om at skrive. Om at tale og anvende sprog. Om at læse litteratur og poesi for at se og forstå verden igennem andre menneskers øjne og tanker. Om kulturforståelse og om at rejse ud i verden for at møde noget nyt og forunderligt.

Der er også noget om min indre rejse i form af spiritualitet og troen på Gud – eller ihvertfald troen på noget, der er større end os.

Der er kunstudstillinger, arkitektur og æstetiske oplevelser. Farver, linjer, symmetriske former og finurlige mønstre, som jeg elsker at betragte og fotografere.

Der er det helt nære og umiddelbare. Naturen. Oplevelser med dyr. Nærvær med vores børn. Følelsen af slægtskab og blodsbånd med vores familier. Følelsen af fællesskab og samhørighed med vores allernærmeste venner.

Af en eller anden årsag har kaffelotter, frugter og grøntsager fået deres eget område. Det har dufte, sæber, essentielle olier og make-up også. Jeg tror, at det handler om sanselighed, om smag og duft; om selvforkælelse og den umiskendelige følelse af kvalitet, luksus og velvære.

Lyder alt det her for skørt?

Er det navlepilleri gone too far?

Jeg er lidt i tvivl.

Men det er for vigtigt til at undlade at dele, fornemmer jeg.

Og måske giver det større mening senere.

Indtil videre befinder jeg mig i køreskolens kravlegård, hvor jeg forsigtigt navigerer bilen rundt mellem de opstillede kegler, mens jeg lytter til kørelærerens gode råd.

Så får vi se, hvad der sker, når jeg bliver lukket ud på alfarvej i næste køretime.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

2 kommentarer

  • Mette

    Det er da så god en ide. Navlepilleri? Måske, men det er der vel ikke noget galt i? Man bliver bevidst om hvad der egentlig driver en.
    Tak for inspirerende blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tusind tak for de søde ord, Mette. De varmer! Meget!
      Mange hilsner fra navlepilleren 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny i Dubai?