Når global opvarmning ikke er et problem

Regnskoven i Dubai

Dubai er en psykedelisk boble.

En samling paddehatte og myretuer, der formerer sig med lynets hast midt i ørkesløsheden.

Midt i trøstesløsheden.

Midt i overfloden. Overforbruget. Overhalingsbanen.

Dubai er et økosystem i voksealderen, der primært består af sand og mere sand. Og en stadigt eksploderende bunke armeret beton i kombination med kilometer efter kilometer af spejlblankt, solafvisende glas og skinnende metaller til dekoration.

Midt i Dubai ligger Business Bay og Downtown Dubai med verdens højeste bygning, Burj Khalifa, et nyindviet state of the art operahus, prominente domiciler og smarte forretningshoteller.

Lige ved siden af det pulserende epicenter for handel, er Staten ved at skære et stort tværsnit igennem sandkassen.

Et tværsnit, som – efter end dissektion – skal blive til en kunstigt anlagt flod.

Mindre kan ikke gøre det.

Alle store og berømte byer har jo en flod.

På Jumeirah-siden – ud mod vandet – bygges der store, lyse og luftige lejlighedskomplekser til expats, der ikke længere gider Marinaen. Der jo tydeligvis er so last decade. FullSizeRender-1 City Walk, hedder området. Endnu en mesterlig opvisning i rustfrit stål og glas.FullSizeRenderSom Martin og jeg egentlig har behændigt undgået indtil idag.

Mest på grund af kontinuerligt vejarbejde, men også fordi vejret ikke ligefrem indbyder til…City Walk…om man så må formulere det.

Ikke lige foreløbigt, ihvertfald.

På dette sted er der dog sket noget forunderligt, som vi er nødt til at se nærmere på.

Ude fra ligner det endnu en moderne bygning til samlingen.IMG_2142Men inden for åbner der sig med det samme en anden verden.IMG_2145The Green Planet Dubai.

Et regnskovs-økosystem fordelt på 4 etager, så man fysisk og læringsmæssigt går fra dyre- og plantelivet i trækronerne og hele vejen ned igennem underskoven til skovbunden.IMG_2147IMG_2168IMG_2148Det er på ingen måde som at være i regnskoven.

Hverken den i Randers eller den i Brasilien.IMG_2160IMG_2169Men det er en fin oplevelse. For både store og små.IMG_2161Vi møder et lille udsnit af regnskovens dyr undervejs.

Som denne her trætte, trætte unge dame.IMG_2156Dovendyret. Hun er vågen og orker stort set ikke at komme ud af buret og over i sit fremvisningstræ. Hendes kæreste sover trygt i ly af blade og buske, gemt i bunden af udstillingen. 18 timers skønhedssøvn i døgnet bliver det til, når man er et udmattet dovendyr.

Der er farvestrålende papegøjer i alle størrelser, som skratter og flyver frit omkring.IMG_2158En af dem skider Cille direkte i håret.

Og de skider også på klapvogne og dametasker, så der konstant render rengøringsfolk rundt og vifter med kleenex og desinficerende spray efter gæsterne.

Det kan ikke vare længe, før én eller anden Birkin-indehaver henvender sig til chefen for at klage sin nød over fuglelort på eksklusiv håndtaske.

Så meget for naturen. Fuld af lort, er den.IMG_2159Der er også lodne fætre som ham her.

Og alskens krible-krable, der får det til at klø over hele kroppen, når man ser ind i terrarierne.

Firben, frøer, insekter.

Slanger, kæmpe pindsvin og store fisk.

Sommerfugle under udklækning og i levende, baskende live.IMG_2167Alt i alt en fin og lærerig oplevelse af regnskoven under de forudsætninger og rammer, som Dubai nu engang opererer med.IMG_2163The Green Planet bliver de internationale skolers nyeste go-to, når der skal undervises i økosystemer og regnskovsliv. Ingen tvivl om dét.

Børn og voksne kan sagtens lære noget om regnskoven af at besøge dette sted.

Det er ét besøg værd per sæson.

Og husk entertainer-vouchers, så du ikke bliver flået levede.

Plus en pakke antibac-vådservietter til fuglelorten, der unægteligt vil ramme enten dig eller en i dit entourage.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når global opvarmning ikke er et problem