Skildpadder i Oman

Sultan Qaboos og Souk’en i Muttrah

Jeg har raget en gedigen influenza til mig her på bagkanten af Eid Al Adha.IMG_2094Martin spiller rollen som den perfekte sygeplejer, der aer, ynker og popper drugs til patienten.

Og mens jeg sofa-sidder med ondt i led og ondt af mig selv, ser jeg tilbage på vores fantastiske tur til Oman.IMG_1975Som hér, hvor vi besøger Muscats stormoské, Sultan Qaboos Grand Mosque, der – præcist som Abu Dhabi’s Sheikh Zayed Grand Mosque – er en relativt ny bygning, som den nuværende Sultan fik opført i eget navn (naturligvis, mindre ku’ ik’ gøre det).IMG_1976Taxichaufføren fortæller os faktisk en sjov historie på vejen dertil, om hvordan Muscats stormoské oprindeligt havde verdens største vævede tæppe og verdens største lysekrone, men da moskéen stod færdigopført i 2001, kom der straks repræsentanter rejsende fra Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater, som tog mål på tæppe og lysekrone, så de kunne få skabt noget, der var større. Hvis det er rigtigt, så er det da lidt sjovt at tænke på – og endnu en bekræftelse af den interne arabiske konkurrence om at have det største og det bedste…

Prøv lige at se en samling Swarowski! Billeder yder ingen retfærdighed – det er overvældende smukt og funklende.IMG_2062IMG_2061IMG_2058Uanset at bygningsværkerne er af nyere dato og pynten ditto, så er begge stormoskéer aldeles vidunderlige og imponerende. IMG_2009IMG_2057Og håndværket er det ypperste af det ypperste.IMG_2010IMG_2014Der er en ro og en majestætisk ophøjethed, som alle besøgende fornemme – uanset om man er troende eller ej.

Personligt holder jeg mindst ligeså meget af at besøge moskéer som kirker. Faktisk kan jeg bedre lide den arabiske stil med haver, vand, marmor, tykke tæpper og kakler. Det føles meget velkomment på én eller anden måde.

Og jeg er overbevist om, at min egen livline til Gud kan være ligeså stærk hér som dér.IMG_2060Jeg bliver aldrig træt af at betragte symmetrien, håndværket og de udsøgte materialer, der føles fantastiske under fødderne og i håndfladerne.IMG_2052IMG_2013IMG_2030IMG_2059Vi besøger også den gamle bydel Muttrah, der byder på skønt kig ud over vandet fra Muttrah Corniche, hvor taxichaufførerne hviler og drikker kaffe med udsyn til Sultan Qaboos enorme yacht, der mest af alt ligner et krydstogtskib beregnet til Middelhavet.FullSizeRender-1 Bagefter dukker vi ind i mørket i den lokale souk for at finde lidt omani-souvenirs til kufferten.IMG_1982IMG_1977Der er masser af fine ting at se på – og der er ingen tvivl om, at Muttrah Souk er langt mere autentisk end souk’erne i Dubai, som hver gang skuffer og irriterer mig lidt.FullSizeRenderIMG_1981Med poserne fulde kører vi ud igennem bjergene  til Bar Al Jissah og kaster os i hotellets lazy river.IMG_1923Hele herligheden slutter helt rock ‘n’ roll om aftenen med en diet coke (der er alkoholforbud under religiøse fester) og noget så bizart som omani-trommer i forening med en skotsk sækkepibe, off all things.IMG_1960IMG_2004

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skildpadder i Oman