Tinetus #3

Panik i Dubai

Så for Saddam!

Endelig (som i pokkers langt om længe) har myndighederne fået kommunikeret ud til skoler, virksomheder, offentlige kontorer og deslige, at den forestående Eid Al Adha-ferie strækker sig fra 11. til 15. september.

Én hel, stiv uge!

Kan I forestille jer glædesudbruddet og spontandansen på lærerværelset, da HR-chefens mail blev læst højt?IMG_1825Oh, yeah – lærere i goggesandaler og fløjsbukser kan også get down with it. Man skal bare invitere os på flere feriedage end vi turde håbe på i vores vildeste fantasi, så skal du se løjer…

At dele af den private sektor ikke får 5 hele dages fri – og derfor får et hyr med at arrangere pasning til poderne i de dage – dét kan vi ikke lige tage os af.

For vi holder fri.

Som danskere er vi så vant til, at ferieplanlægning er noget, som foregår ret struktureret.

Selvfølgelig kan der være forskelle mellem arbejdspladserne, men de fleste steder planlægges ferieafholdelse, fri- og helligdage i mindeligt samråd med kollegaerne. Der er interne rotationsprincipper, udførlige excel-ark – og årets helligdage står indskrevet i kalenderen langt ud i fremtiden, så der er meget lidt at blive i tvivl om, når det kommer til den slags.

Sådan fungerer det bare ikke i et arabisk land.

Her afventer vi i spænding, at de saudiske månespejdere skal få øje på nymånen – hver eneste gang, vi skal afholde 1 helligdag eller 2.

Og når myndighederne i Ørkenstaten modtager nymåne-resultatet fra Saudi’s månekomité, så bruger Emiraternes egne månekiggere lige en dag eller to mere på at beslutte sig for hvordan dagene skal afholdes hér.

For månen ser måske lidt anderledes ud hér end dér?

Til sidst – når spændingen bliver for ubærlig for selv de standhaftigste – klemmes en vag meddelelse ud på Twitter, som så rumsterer rundt i dagspressen i et døgn, indtil der kommer en officiel udmelding, som aviserne med rette kan trykke.

Her er det så, at tingene tager fart.

Panikken breder sig.

Folk koger over.

For nu vil vi dælme ud.

Ad-sti-af-sted.

Væk fra Ørkenstaten og de 4 vægge, som føles klaustrofobiske i den fugtige hede.

Og priserne på booking.com stiger for hver gang, du blinker.

Der er selvfølgelig ikke flere ledige hotelværelser i de kategorier, som er til at betale for almindelige menneskers penge.

Lavpris-flyselskabernes priser tredobles med et ublu trylleslag.

Det er udbud og efterspørgsel i dets fineste, reneste form.

Og havde man haft chancen for at planlægge rejsen bare en smule i forvejen, kunne der have været mange penge at spare.

Men sådan spiller klaveret ikke i en Ørkenstat.

Her venter vi til sidste øjeblik og trykker ‘godkend betaling’ på MasterCard’et, mens vi gemmer ansigtet i hænderne og forsøger at lade som om, at det da er helt okay og naturligt, at den forlængede weekend koster 5 gange så meget som normalt.

Og jeg glæder mig.

Helt vildt.

Til ferie i Oman.

Til sofahygge i rækkehuset.IMG_1801Til huler og nattøj på fuldtid.IMG_1803Eid Mubarak, siger jeg bare!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinetus #3