Tinetus #3

1. Jeg er grundtræt. På sådan en distræt måde. Det er ikke kun hovedet, som ømmer sig. Det gør min lænd og nakke også. Fuldtidsskole tager alt for meget af min gode tid, og det er hårdt at forholde sig til klasse efter klasse af nye og gammelkendte børneansigter. Hvor lang tid er der egentlig til juleferie?

2. Kan de der saudiske månekiggere ikke lige skimte månen på en sådan måde, at vi får en hel uge fri fra skole i næste uge? Please. Er det for meget forlangt? Det er bare ret vigtigt for mig at få fejret Abrahams blinde tillid til Guds nåde og vejledning. Virkelig.

3. Sex. Hold kæft, hvor er det dejligt at være i nærheden af Regnskabschefen igen. 5 ugers adskillelse i sommerferien får mig til at værdsætte alle aspekter af ham. Alle.

4. Class Mums. Hvad er det for nogle overskudskvinder, som melder sig til dén tjans? Den har bare verdens værste jobbeskrivelse, hvis du spørger mig. Jeg kan knapt committe til at være Reading Mum en gang hver fjortende dag. Men de findes. Overkvinderne. Dem, der åbenbart får energi af at arrangere og koordinere alverdens kulturelle og sociale events for små glade børn og deres nævenyttige mødre.

5. Hvorfor er det så svært at tabe sig, jo nærmere, jeg kommer de 40? Jeg kan ikke blive ved med at tage 3-4 kilo på for hver afholdt ferie i Danmark. Og hvis jeg nu rent faktisk overkommer at tabe mig lidt, hvordan får jeg så mig selv til at holde igen, når vi møder konfekt og andesteg om nogle måneder? Viljestyrke, tænker du. Styr dig selv, kvinde. Men hvad nu hvis man har stamina som en regnorm?

6. Fatter ikke hvad det er for en verden, vi lever i. Med terror-angreb overalt. Og hvis ikke ‘man’ har travlt med at detonere bomber, som sprænger uskyldige mennesker i stumper og stykker for en eller anden uforståelig sag, så kan ‘man’ jo altid beskæftige sig med at hive burkinien af badende kvinder. Det er skamfuldt, er det. Skamfuldt, at der findes så mange ignorante, destruktive mennesker – af alle nationaliter, racer, farver, religioner, sociale klasser. Uddannede og u-dannede – de her undermennesker kommer alle steder fra. Jeg kan kun prise mig lykkelig for at mine døtre er for små til at se nyhederne eller opsnappe billeder af verdens nuværende, sørgelige state of mind. For hvordan skal man dog forklare dem, hvad der foregår og hvorfor?

 7. Ipads. Jeg er begyndt at hade dem. Pigerne får stift tunnelsyn, døve ører og frosne hjerner af dem. Det er som om alt omkring dem viskes væk og de forsvinder ind i et intetsigende YouTube-univers, hvorfra det kræver umenneskelige kræfter at flå dem ud. Og når man så har dem ude i den virkelige verden igen, så er de aggressive som bare fanden. Er det et produkt af min egen fantasi eller er der mon andre, som oplever det samme?

8. Jeg vænner mig aldrig til at blive tiltalt ‘madam’. Ikke ‘ma’am’, men ‘maDam’ med stort, fedt tryk på ‘d’. Jeg kan være lidt af en madamme, men alligevel? Det lyder bare sødere og mere elskværdigt, når eleverne kalder mig for Miss Tina end når diverse (i øvrigt flinke) tjenende ånder ender hver sætning med tryk på ‘maDam’.

Og nu går maDammen i seng.

Jeg vrøvler alligevel helt uhensigtmæssigt og usammenhængende.