Tinetus #2

Vadehavet og gris, der lugter af fis

De 3 Musketerer, Mormoren, Søster-Mostrene og Baby A har haft en aldeles fremragende uge i sommer-ferie-land.

I vores egen lille boble af leg og kys, skrigen og hujen, tårer og latter.IMG_1365IMG_1377 Cille nostalgi-kokkerer. Omelet og ristet rugbrød. Ligesom i gamle dage, da Mor var barn og selv brugte mini-køkkenet.IMG_1258Og hun laver de fineste frugtfade til storfamilie-kaffemik.IMG_1318Vi har nydt at traske over klitrækken til Hvidbjerg Strand.IMG_1386For at lave sandslotte og finde søstjerner. IMG_1388IMG_1280Og her er jeg – iklædt årets burkini – på behørig betragter-afstand af et uvist antal van(d)vittige familiemedlemmer, som er ude at bade i alt, alt for koldt vand. Her er 30 grader køligere end det, jeg er vant til, så jeg fryser.IMG_1389Det gør Anton ikke. Selvom han også synes at Vesterhavets bølger er lige lovligt høje.IMG_1285Vi tager også på skovtur i smukke Blåvand.IMG_1399Og Cille klatrer i træer.IMG_1403Men kommer straks ned, da der bliver serveret kager.IMG_1401Der er gået kage-gris i den for os, men vi har også spist fantastiske salater og masser af lækre kødretter kreeret af familiens damer på høflig tur-basis.IMG_1295Selv Baby A har forsøgt sig med en avo-banan-kombi.IMG_1383Mirakelbabyen og jeg har faktisk opbygget lidt af en Moster-Nevø-symbiose i denne uge og jeg er ikke helt sikker på at han skal med sin Mor hjem til O’ense.

Krea-trioen har også været igang i sommerhuset, når vejrudsigten har stået på silende sommer.IMG_1327Og så har vi for 1. gang været i Nationalpark Vadehavet med Natur-Kultur-Varde.

Jonas står klar i sit regntøj og siger go’daw og stikker os hver en greb.IMG_1303Herefter passerer vi kvierne på marken og vader direkte ud i Vadehavet, hvor det er lavvande.IMG_1306IMG_1305Først smager vi på salturt og andre spiselige planter, som Jonas forklarer os om.IMG_1309Så kommer grebene i brug. Vi graver sandorm og børsteorm, som ligger lige under overfladen og venter på os.IMG_1313IMG_1312Udover slimede orm under overfladen – og det faktum at det mildt sagt pisser ned – er den fedtede havbund også en smule udfordrende for min taktilsans.IMG_1311Og jeg trøster mig med at det må være en form for Vadehavs-pedi i form af mineraler, ler, salt, alger og tang i én klistret, økologisk wellness-pærevælling.IMG_1314Senere bliver vi sat til at grave krabber ud af tørv og mudderklumper, mens Jonas underholder børnene med fantastiske fortællinger om dyrelivet i Vadehavet.IMG_1315En virkelig anbefalelsesværdig naturoplevelse med rollinger in-tow, hvis du er i nærheden af Vadehavet. Men vælg lige en dag, hvor det ikke regner, medmindre du gerne vil se sådan her ud efter et par timers graven efter klamme dyr.IMG_1316Efter Vadehavs-turen har De 3 Musketerer fået blod på tanden.

De skal da se flere dyr, skal de.

Så vi kører ud til Morbror Jørn på Aasgaard og hilser på hunden Hertug.IMG_1346Og så lader vi os behørigt desinficere, før vi får lov til at træde ind i hans svinestalde.IMG_1350Vi kan bedst lide smågrisene og deres mødre. Denne her bitte-gris, som Jo hilser på, er født samme dag.

De to nye røgterkarle på Aasgaard har det lidt stramt med lugten i bageriet. IMG_1347Det er som om gris lugter ret meget af fis. Så pigernes lugtesans er udfordret præcist som min taktilsans var det i Vadehavs-mudderet.

Efter en halv times rundvisning løber vi ud i den friske luft og trækker vejret dybt ned i lungerne, mens vi krydser ned over kløvermarken til Morbror Jørns heste.IMG_1360Jørn nyder at vise pigerne gården og forklare dem om dyrene. De lytter og gør alt hvad de kan for at komme tæt på de smukke heste.IMG_1362IMG_1364Og på vejen tilbage plukker Cille stilfærdigt en buket af markens blomster til mig.IMG_1366Hold kæft, hvor er jeg heldig.

Med min store datter.

Med min lille datter.

Med hele min dejlige, store, kærlige og betænksomme familie.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinetus #2