Western-aften
Langt ude West O’ i dét, som kaldes Udkants-Danmark – men som snarere er Vandkants-Danmark, hvis du spørger mig – er amerikanske westerns, cowboy-outfit og square-dance ikke noget, man rynker på næsen af.Nærmest tværtimod.
Det er sejt at have en riffel, så man kan gå på jagt eller sige ordentligt farvel til naboens duer og krager.
Det er også sejt at have en stor hund, som kan pisse territoriet af på landejendommen.
Det er også super at gå i træsko – med eller uden hælkappe – for de er funktionelle til en tur i æ’ Brugs’ og til at klippe græsplæne i.Enkelte går skridtet længere og får implanteret en lædervest på ryggen, som de så lever i. Uden rygmærke, forstås – vi er jo ikke i Rockerland.
Cowboybukser er ligeledes funktionel beklædning – og huller er noget bukserne får, fordi man har ligget under en bil og repareret et eller andet – ikke fordi moden dikterer det i Kjøwenhavn.
Selv Legoland – Vest-Danmarks svar på garanteret familieunderholdning – holder cowboy-fanen højt.Parken inviterer nemlig de lokale til Western-aften flere gange om året.
I den forbindelse er entréprisen nedsat til 75 kr. pr. næse – og billetten kan efterfølgende omveksles til 75 kr. mad og drikke i Legolands restauranter.
Se dét er noget, en vestjyde kan forstå. Et knaldgodt tilbud!
Og det er ikke bare hvilken som helst form for mad og drikke. Næ – nej, Legoland fyrer helt op under de lokales begejstring med country-muzak, der swinger i Western Saloon’en og barbecuemarinerede spareribs i Grill House, som serveres med cole-slaw, fritter og store, skummende fadøl.
Ska’ der wær’ fest…eller noget.Min Mor og jeg tager pigerne med i Legoland til Western-aften – for prisen, dén fejler ikke noget.
Det er endnu en tur ned af Barndommens Gade for mig og et herligt gensyn med gamle forlystelser, som var kæmpestore og nervepirrende, da Mutter var Kiddo.
Mormor og Jordbærhjelmene går i en større bue uden om fadølsdrikkende, ribbensgnavende cowboys, mens vi hopper fokuseret af og på karruseller, gynger, både og togture, fordi der ‘kun’ er 2,5 times kørende forlystelser, før det hele bliver til en lokal Western-fest.
Og vi skal nå mest muligt, skal vi. Cille når endda at tage sit første kørekort.Det er ret stort.
Og ret overvældende oplevelse for et lille menneske, som går meget op i at overholde samtlige regler og gøre alting perfekt første gang.Klokken ti lister vi omkring i tusmørket og ser på alle detaljerne i Mini-Byen.Pigerne gider ikke hjem igen.
Måske har countrymusikken vakt deres indre, semi-vestjyske cowgirls til live?
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Ingen kommentarer endnu