Tinetus #1

Lidelsen tinnitus er naturligvis ikke noget at gøre grin med.Tænk, at leve dag ud og dag ind med en ulidelig hyletone for ørerne, som kan forårsage søvntab, stress, angst og – forestiller jeg mig – generel irritabilitet og uligevægt i ens hverdag.Regnskabschefen har for længst selv-diagnosticeret sig med en lidelse, der minder en del om førnævnte tinnitus.

Tinetus.

En insisterende hyletone, der med jævne mellemrum går direkte i centralnervesystemet på ham, så alle indre tråde filtrer sammen i ét dirrende, uredeligt virvar.

Hyletone-problemet opstår ofte i pressede situationer, under bilkørsel og på tidspunkter, hvor Fatter ikke gør, hvad Mutter synes rigtigst.

Han er nu ikke den eneste, der lider af tinetus.

Det gør jeg også. For jeg har forbandet svært ved at slippe væk fra mig selv og min egen hyletone.Forleden lyttede jeg til mig under 3 timers bilkørsel hen over sommerlandet. Det var ikke helt let at udholde, men der var ikke ret meget at gøre ved det, for pigerne havde lavet sig om til Snorkefrøkener på bagsædet.

Du skal ikke snydes for en omgang tinetus.

Vi gi’r den gerne videre.

Helt gratis.

Smitsom som bare fanden.Tinetus lyder sådan-cirka-sådan-her:

Storebæltsbroen. Hold nu op, hvor jeg bare elsker den bro. Den er så smuk og elegant. En arkitektonisk betonperle, er den. Broen er ét af de uendeligt få stor-i-slaw’et-monumenter, Danmark har. Og jeg elsker at køre op og op og ned og ned, mens jeg ser ud over vandet, hvor sejlbåde og skibe duver fredfyldt afsted. Og Sprogø ligger dér, så smukt – og danner enten for- eller bagtrop på hele fornøjelsen. Elsker det. Kan ikke få nok af det. Ville køre hele tiden, hvis ikke Staten nappede 240 coronas danesas hver evig eneste gang, min lejomobil drøner afsted. Røvbananer. Den må da for længst være tjent ind?
Radiokanaler. Hvad fanden sker der lige hér? Er UB40 virkelig stadig noget ‘man’ hører? For slet ikke at tale om Roxette og NKOTB? Og hvad er det der Radio 24/7 for noget papegøjesludder? DR P-det-ene-og-det-andet spiller sær muzak. Voice er stort set kun reklamer og når jeg rammer Vestjylland skifter vi til Skala uden at det bliver et hak bedre. Læg hele balladen ned og send Capitol direkte fra London. Nu. Hele tiden. Op på beat’et. Tung fod.
Hvad er det med børn, der sover? Hvorfor er de bare så englesøde og lækre, når de snorker fredfyldt? Jeg kigger konstant i spejlet for at studere to jordbærhjelme, som sover i ligeså mange forskellige og bizarre stillinger, som der er kilometer fra Farmors sommerhus til Vestjylland. Jeg tilgiver dem alting, når de sover. At jeg fik et knæ i nyrerne i morges, som skulle have været et kram bagfra. At Mille har spildt (endnu) en halv flaske vand ud over et tæppe, før vi gik. At de skændtes foran et par fremmede damer, som 100% må have syntes, at jeg var et par km. fra at have mit shit together. Tilgivet, er de.
Det er egentlig noget mærkeligt noget, det her 6-ugers-ferie-i-Danmark-koncept. Midt i al glæden over sjove og hyggelige gensyn med venner og familie, føler jeg en enorm ensomhed. Fordi jeg savner min bedste ven, min co-forælder og min elskede. Der er sådan lidt single-mum-vacay over det. Og det er altså ikke fedt hver eneste dag. Martin føler sig mindst ligeså forladt i et hus med stille, ubeboede børneværelser. Hans situation er værre, hvis vi skal battle om dén hædersplads – men alligevel – jeg savner mit vanlige fællesskab som en sindssyg.
Vindmøller er der. Over det hele. Det er nærmest hypnotiserende at se på store vinger, der svinger, mens jeg triller hen over Sjælland, Fyn og den sydvestlige del af Jylland. Os, der bor i en airconditioneret ørkenstat vil gerne lige vinke og takke jer for jeres fine miljøindsats, før vi suser videre i vores 4-hjulstrækkere. Kæft, hvor er det morsomt på den tragikomiske måde. Og vi skal da nok prøve at komme med op på jeres sofistikerede, kultiverede miljøniveau. I et andet århundrede. Hvis vi gider.
Øj, den danske bilpark er gammel. Tror I ikke snart de der Liberal Alliance kan få knækket den der afgiftsnød eller giver det for stort et hul i statskassen at nedsætte afgifterne? Jeg håber det virkelig for jer. Der er en enkelt eller to, som godt kunne trænge til at skifte Toyota’en ud med en nyere model. Ikke kun for komfortens skyld. Sgu’ da også for miljøets og sikkerhedens skyld – og lidt for blærebehovet, ikke.
Hvor er trafikken dog regelret og nysselig i Danmark. Jeg er da helt vild med at køre rundt mellem forældre og svigerforældre og den slags. “Nej, vel er den ej”, siger du? Der er fuck-fingre i forruder, overhalinger indenom og folk, der kører lige op i røven på dig? Well, så skulle du komme med til ørkenland, hvor størstedelen af trafikanterne er indere, pakistanere og arabere. Fuck-fingre er mega-meget-forbudt, så dem skal du slet ikke tænke på, men konceptet ‘at overhale indenom’ eksisterer f.eks. ikke. Og holder du afstand til forankørende, lægger der sig straks en anden bil ind. Tail-gating FTW. Vi er trafiksikkerheds-ignorante på et så sublimt niveau at du knapt vil tro mig. Børn spændes ikke fast. De står glad og gerne mellem de voksnes forsæder. Lidt ligesom i de glade 70’ere, remember?
Jeg har sagt det før, men jeg tænker det lige igen. Og siger det lige igen. Danmark er den fineste lilleputstat, jeg kender. Der er struktur på drengen. Styr på saw’erne. Orden i forhaver og baghaver, i blomsterbede og i ringbind. Det er så redeligt, regelret og pænt, at jeg får en ubændig lyst til at gøre noget uartigt. Som at sætte en forkert-farvet hynde i én havestol, så den ikke matcher resten. Eller vende et par af bogreolens intellektuelle klassikere på hovedet, mens du kigger væk. Eller komme til at skrabe noget af dit perfekt anlagte og nyrevne perlegrus over i et af dine manicurerede bede. Bare for lige at tage toppen af perfektionen. Jeg prøver vist egentligt bare på at sige “Slap af. Let lose. Ret meget af det her er ret meget tidsspilde”.