Mændene i mit liv

Lejekareten er suset til Fynsland.På øen i midten af Danmark sidder der nemlig en lille pige og venter længselsfuldt på sine kusiner.Hun har selskab af et sæt forældre og bedsteforældre, som er optagede af at nusse med den forventningsfulde piges babybror, det lille dukkebarn.Hér sidder de så fint med hinanden, August og Morfar. To af de allervigtigste mænd i mit liv. Og da vi langt om længe lander på rette villavej i Hjallese, springer pigerne ud af bilen og spurter deres kusine i møde.

I mens forsøger jeg at kramme livet ud af min elskede lillesøster, som er blevet mor-til-2 siden sidst.

Det er et længe ventet møde for alle parter.

Allermest har jeg dog ventet på at møde min nevø. Jeg ved ikke om man kan fornemme begejstringen og glæden i billedet?Jeg har nærmest været desperado indeni, når min Søster har sendt de kæreste babybilleder til mig.

Desperado for ikke at nå at opleve ham, mærke ham og indsnuse duften af evig ungdom og uskyld, før han pludselig er vokset sig stor og flyttet hjemmefra. Sådan har de 4 måneder ihvertfald føltes, som jeg har stået dér – på sidelinjen – så uendeligt-alt-for-langt-væk på så vigtigt et tidspunkt i min Søsters (og mit eget) liv.

Og jeg kysser, snuser, krammer og nusser så inderligt, at dukkebarnet til sidst er overstimuleret og derfor lukker de uskyldige, grønne øjne i og falder i fredfyldt søvn i mine arme.Som han ligger dér, konstaterer jeg, at han er aldeles perfekt. Med 10 slanke, lange fingre. Med en smal og elegant næse. Med et fint, babyblødt, rødt hår på hovedet. Og med en lille jordbærplet på samme kind, som jeg selv havde en jordbærplet. Alting er præcist, som det skal være.

Og ét eller andet indeni mig falder på plads og til ro.

Der er kun August og mig. I en gyngestol.

Jeg putter hans varme krop ind mod min og vugger ham blidt, mens hans sut dirrer og pulsen dunker i den bløde plet oven på hovedet, før han glider fra cat-nap ind i dybere søvn.

Og så elsker jeg ham.

Betingelsesløst.

Fordi han er min.

Også min.

Den dejligste lille mand i hele verden.

Regnskabschefen kan heller ikke holde fingrene fra mirakelbabyen.Og mens jeg intet ænser, fordi jeg er i baby-lykke-land, holder de tre kusiner gensynsfest med hinanden.De hopper popcorn i have-trampolinen.Og leger butik i legehuset.De går til legepladsen, mens de taler med hinanden og Morfar i barkflager, der udgør det for mobiltelefoner i dagens anledning.De nusser og pusler også om babyen, som de synes er åh-så-cute-med-den-dummy-og-dem-chubby-cheeks.Efter en lang og følelsesladet dag triller vi på Hotel Ansgar for at få sovet lidt før August’s dåb.

Næste morgen er vi klar.

I silende sommerregn kommer familierne trillende fra nær og fjern til Hjallese Kirke.Gudmoren får glattet og rettet dåbskjolen på den lidt trætte August, så vi kan gå standsmæssigt ind ved siden af præsten.

August bliver lidt forskrækket, da orglet stemmer i, men bliver hurtigt rolig igen.

Og før vi ved af det, går dåben igang.

“Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Lad os alle bede.
Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.
Vi beder dig:
Tag i nåde mod dette barn, som vi bærer frem for dit åsyn. Indlem det i din menighed, og bevar det i dit samfund både her og hisset. Amen.”

Jeg kigger ned på August, som ligger på min venstre arm, så han er klar til en hel række trosspørgsmål og en sjat vand i håret. Men hvad ved han om det?

Og jeg svarer præsten 5 gange. Klart og tydeligt, mens jeg ser August i øjnene og herved fortæller ham, at jeg siger ‘ja’ på hans vegne.

Hans bittesmå øjne holder intens kontakt med mine, mens sutten bliver straffet.

Storesøster tørrer og dupper omsorgsfuldt sin babybrors hoved og inden vi ved af det, er barnedyppelsen ovre og dagens fotoseance kan begynde.Her et snapshot med Præsten – samt fadderne, forældrene, Gudmor og Mormor.Og efterfølgende erstatter vi Præsten med Morfar og tilføjer Conny og kusine-trioen, som bliver indhentet fra kirkens lange gange.Og efter den omgang erstatter vi kirkerummet med et hyggeligt selskabslokale.

Der er årsmøde i De Rødhåredes Klub samtidig med August’s barnedåbsfest. Han er selv medlem af klubben. Og nogle af os føler os en del uden for det gode, genetiske selskab…Pigerne danser omkring i tyl, strutskørter, flæser, sløjfer og høje hæle. Den får på alle tangenter, når nu der er fest. Dagen derpå er vi små-matte, men i godt humør.Vi nyder smukke Fruens Bøge, der indbyder til leg.Og lur for dem, der er lidt trætte efter gårsdagens festligheder.Den herlige weekend-ballade slutter med store vaffelis ved Skovsøen, før lejekareten kører østpå til Farmors hus i den store skov.Tak, August og Jo.