Bacon og deller
“Skat, skal vi ikke ta’ én pakke til?”
Martin står med hovedet langt nede i en køledisk.
I Bilka.
Af alle steder.
Hr. og Fru Danmark er rigtig kommet på tur.
“Du tror ikke, at én pakke bacon er nok?”, spørger jeg drillende.
“Nej da, vi er jo mange i aften”, konstaterer han tørt og kaster baconpakker ned i min vogn.Nuvel.
Vi er også lidt af en storfamilie, når vi bor hos Farmor.
12 voksne og 4 børn finder vi med lethed frem til et måltid. Og det er når adskillige familiemedlemmer melder afbud.
Jeg kan ikke erindre, at jeg nogensinde skulle have købt 1.800 gram bacon før i mit liv. Ej heller at have brugt sådan en mængde til ét eneste måltid.
Men manden min er i underskud.
Ikke søvn eller sex.
Bacon-underskud.
For real.
Hvis man spørger ham om inspiration til aftenmaden, svarer han med et stort smil: “Noget med bacon. Livets krydderi”.
Vi spiser også kys af anden etnisk herkomst end dansk – for dem kan man heller ikke få i Langbortistan. Kæft, de smager godt, når man kun får dem én gang om året.I det hele taget har immigrant-familien noget af en fest. Eller rettere – noget af et ædegilde.
Vi nyder, hygger, gumler og gnasker os igennem alt det, vi savner i en Ørkenstat.
Friskplukkede hindbær. Saltbomber. Remoulade. Rugbrød. Røget fisk. Birkeshorn. Hansen Is. Grillpølser. Jeg kunne blive ved, for der er ingen smalle steder.
Det meste af tiden finder du mig med munden fuld.
Som her, hvor vi svømmer nostalgiske hen på stamstedet i 2900 Happiness med Hr. og Fru V.Hvis ikke vi havde deller i forvejen, så får vi da bare nogle af Farmor. Verdensklasse-deller. Både dem i min mave og dem omkring min mave.Pigerne spiser ikke nær så meget som deres forældre. De er da glade for dansk mad, jovist, men deres begejstring over sommerferie i Danmark handler i langt højere grad om vand.
Regnvejrsvand.Som vi egentlig har lige rigeligt af, hvis du spørger mig og sandsynligvis alle andre tilstedeværende i sommerlandet.Men der skal heldigvis mere til at afholde os fra sommerhusliv end grå, truende skyer i horisonten.
Vi vugger afsted på det gode skib Isefjord mellem Hundested og Rørvig.Ligeså snart vi slår dørene op til haven, går pigerne igang med at male sten og kogler.Det er en tradition og beskæftigelse, som hører til i Farmors sommerhus og som pigerne ser frem til at gentage hver sommer.
Da pigerne trækker ind i udestuen, bliver der så fredeligt i haven, at vi får fint besøg af rådyr.En anden sommerhustradition er at spise vafler, som Farmor bager på terrassen i solskin.I år prøver vi for første gang at tage i Sommerland Sjælland, som ligger 10 minutters kørsel fra sommerhuset i Ellinge Lyng.Det er et kæmpehit. Især da jeg langsomt genvinder fatningen efter rutschebanen med loop, som Martin selvfølgelig skulle have mig med op i.
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Ingen kommentarer endnu