Hvad laver man om sommeren i Dubai?

Frihed!

Yes, Sir!

Det er sådan hér, jeg ser ud, når jeg er på vej mod 7 stive ugers ferie!

Peace, love & freedom eller noget…IMG_0668De sidste 3 arbejdsdage i skoleåret 2015/16 er passé og nu kan jeg endelig slutte mig til de 2 jordbærhjelme, som forlængst er gået i ferie-mode.

Om et par dage sætter vi os op i en af Emirates’ store trækfugle.

Vi vil nordpå.

Til køligere breddegrader.

Jeg skal hjem og sige forsinket velkommen-til-verden-jeg-er-din-moster til denne her ufatteligt lækre mirakelbaby af en nevø.IMG_0672Jeg længes med vindstyrke 12 efter at indsnuse hans duft af evig ungdom.

Til at ae og nusse og bære og kramme.

Måske kommer jeg til at kysse ham i stykker?

Han er ihvertfald M.I.N. ligeså snart, jeg kan få fingre i ham.

Og han bliver kun afleveret til nybagt Moster-Søster-Mor, når han kræver mad.

Hende skal jeg i øvrigt også have fat i.

For at kramme livet ud af hende.

For jeg er så kæmpestolt af hende, min Søster-Mor-til-2, der klarer alting så flot.

Men inden vi sætter os i flyet med kurs mod Kastrup, holder vi afskedsmiddag på afskedsmiddag.IMG_0641Der er ghetto-venner at sige god sommer og på gensyn til.

Der er skole-venner at sige god sommer og på gensyn til.IMG_0642Jeg føler mig voldsomt priviligeret, som vi sidder dér omkring bordet og skåler, mens vi (som det mest selvfølgelige) taler om sommerferieplaner, der involverer rejser rundt i verden.IMG_0637Og det er ikke kun i sommerferierne, at vi får chancen for at opleve verdens nuancer.

Det gør vi såmænd også på en helt almindelig lørdag i Ørkenstaten.

Hér er der f.eks. børn og voksne samlet fra så forskellige lande som Bulgarien, Kina, Schweiz, Sverige, Iran og Danmark.IMG_0639Det er en gave at have venner fra vidt forskellige steder. De kommer med masser af spændende fortællinger og anderledes måder at anskue verden på.

Og jeg nyder til stadighed den følelse af international-hed (jeg ved godt at det ikke er et ord), som Dubai emmer af. Det er så langt fra Varde, som oplands-vardenseren næsten kan komme.

Seneste afskedsmiddag er en hollandsk-dansk én af slagsen. IMG_0657Med indbygget gymnastik- og danseshow i 40 graders drivende fugtig varme kl. ni om aftenen.

Vi er mætte af livet i Ørkenstaten for en stund.

I bogstaveligste forstand.

Vi nærmer os ganske enkelt grænsen for hvor meget mad, sukker, vin og bobler, et menneske kan indeholde uden at sprænges.

Det er næsten lige før, at der er gået inflation i farvellerne, som Fru M grinende sagde, da jeg ringede for at ønske god sommer og på gensyn til september.

Det bliver noget så godt at komme væk fra varmen, fugtigheden og rastløsheden.

Det bliver noget så godt at tilbringe tid med dem, vi elsker allerhøjest.IMG_0653

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad laver man om sommeren i Dubai?