Ramadan Kareem

“So….are we “hangry” today?”

Jeg smiler til min palæstinensiske veninde, mens vi venter uden for vores døtres klasse.

Klokken er 13.30.

Det er 1. dag under Ramadanen.

“Well, I haven’t started fasting yet. I will – you know – one of these days”, ler hun tilbage.

Det er benhårdt arbejde at faste i et-par-og-fyrre-graders varme.

Jeg kan virkelig godt forstå, at hun samler energi og overskud til at gå igang.

Hun er sådan set heller ikke mere praktiserende muslim end jeg er praktiserende kristen. Men selvom hun ikke går med tørklæde eller i moskéen for at bede til daglig, så er Ramadanen stadig ligeså særlig for hende, som julemåneden er for mig.

Og afholdstanken – askesen, renselsen, den indre læring og den stille eftertænksomhed – er smuk.

Uanset religiøs overbevisning.

Uanset om man har en religiøs overbevisning eller ej.

De saudiske månekiggere øjner nymånen i aftes, så her i Ørkenstaten er vi gået på nedsat tid pr. dags dato.

Og nedsat tid siger de kristne blegansigter dælme ikke nej-tak til.

Det er decideret skønt, at der er god tid om morgenen her i skoleårets sidste uger.

Tid til gakkede versioner af stolesidningens kunst.Tid til at gro enhjørnings-horn af LEGO, før virkeligheden kalder.Og mens pigerne kun oplever Ramadanen som en måned med forkortede skoledage – nedsat til 5 timers daglig undervisning pr. officielt dekret fra Den Frygtløse Leder – lister jeg ind og gemmer mig i mit hobbit-hul, når maverumlen melder sig.Der er gemt kiks og nødder i skabet. Og lidt udskåret frugt i skoletasken. Tilsæt en diskret sniger-kaffe – og så går det fint med at holde sig hen, indtil vi kommer inden for hjemmets fire vægge.

Forude venter 30 dage med Ramadan-oplevelser og aktiviteter.

Det er vores 3. Ramadan i Ørkenstaten – og jeg er kommet til at holde rigtig meget af traditionen og stemningen. Det er lidt ligesom at få foræret endnu en julemåned.

Og vi lagde op til en måned med stille, hensynsfuld adfærd, reflektion og mådeholdenhed ved at fyre den af igår eftermiddags med afslutningsfest i Cilles 2. klasse.

Dubai-style. Med hoppeborg direkte ned i pool’en.

Naturligvis.Og en house-DJ til at sørge for den gode stemning i haven.Børnene har glædet sig til at plaske vand på deres elskede Miss Laura, som returnerer for good til Irland, når det bliver sommerferietid.Efter et par timer med vandleg og hyggesnak, står den på meterlange pizzaer, sodavandsis og kæmpe cookies, før vi vender hjem. Og Cille nærmest vælter i seng af træthed.Tænk, hvis vi andre havde haft den slags klassefester i 2. klasse?