Hip hip

Torsdags-trætte trunter er inviteret til børnefødselsdag i “Splash ‘n’ Party”.

Vi har aldrig været der før – og det viser sig at være en ombygget arabervilla i nydelige Umm Suqeim, hvor haven er konverteret til ét stort vandplaskeri for børn i alderen 3-10 år.Pigerne hopper straks i det halv-plumrede vand for at indtage rutschebanerne med deres venner. Jeg ser på fra sidelinjen.

Lettere bekymret, fordi vandet er langt dybere end jeg havde forventet af et “splash”-sted. Mille er ikke en sikker svømmer endnu – og jeg har svært ved at følge hende rundt i aktiviteterne, fordi det myldrer med børn og vandet plasker fra alle sider.

Der er også den sædvanlige Dubai-problematik med vandkvaliteten. Vi er rigtig mange nationaliteter i badevandet – og vi har vidt forskellig opfattelse af, hvad god hygiejne indebærer; hvorvidt man må spise snacks i vandet; hvorvidt man skal bruse først; hvorvidt man skal skifte til badetøj eller bare blive i ens almindelige shorts og T-shirt; hvorvidt småbørn skal bære badeble og jeg kunne blive ved…

Bakterie-fobi og plumre-vand aside, så har pigerne en hyggelig og sjov aften.De leger indtil mørket falder på og maden bliver serveret.Festen slutter med børne-disko-dans til 90’ernes klassikere fra de spanske diskoteker – Bomba, Macarena and the likes. Her tilsat en trio af filippinsk pirat-charme, om man så må formulere det.På vej hjem i bilen spørger jeg Cille:

“Did you have fun, Cille, var det sjovt i “Splash ‘n’ Party?”

Cille funderer lidt og svarer så:

“Jeg ved ikke hvorfor all them places skal være så hectic, Mummy. Der er all the flashing lights and people who ask you to get out of the way and I felt like I was in a hurry all the time”.

Hovedet på sømmet fra den 6-årige.

Af en eller anden (uforklarlig) årsag, så bliver de her “børnefest-steder” i Dubai altid styret af en flok filippinere (skrev jeg virkelig det?) i allerhøjeste gear, udstyret med mikrofoner og et hysterisk-højt toneleje, mens de gelejder børnene igennem aktiviteter i et hæsblæsende tempo, så ingen – absolut ingen! – når at få sjælen med.

Og præcist derfor holder vi Milles børnefødselsdag hjemme.

Igen-igen.

Sidste weekend dukkede dele af den danske vennekreds op til pool-leg og middag.

Denne weekend er det klassekammeraterne og lidt “ikke-danske”-venner, som kommer til pool-leg og middag.

Jeg bruger størstedelen af dagen på at købe ind, bage og lave med sammen med vores husholderske.

Vi er et effektivt team – og jeg nyder at arbejde i køkkenet med hende.Rækkehuset bliver hurtigt fyldt til bristepunktet af glade mennesker.

Vi spiser i skiftehold og rundt om sofabordet.Faktisk har jeg så travlt, at jeg ikke når at få taget billeder, før halvdelen af selskabet er gået. Men bedre sent end aldrig…

Og jeg elsker vores internationale forsamling, der synger fødselsdagssang for Mille på arabisk, engelsk og dansk – sidstnævnte endda med en bulgarsk (dansk-gift) veninde som forsanger.Da gæsterne går, bliver huset helt stille.

Vi spiller fiskespil – én af dagens mange, fine gaver til Mille – mens vi ondulerer resterne af kagekonen.Lørdag restituerer vi med akrylmaling og ro. Det har både små og store brug for.To fødselsdags-weekender i træk er lige i overkanten.

For alle parter.

Og Fru M fik – som altid – ret.

I mandags grinede hun højt, da jeg fortalte, at vi holder to fester for Mille.

“Ha, ha, ha, haaaaaaaa! Dét gør I kun de første par fødselsdage, så kører I virkelig træt i det – og så går det over i pool party eller noget andet nemt for nogle udvalgte kammerater, så det ikke tager al jeres energi i en hel weekend”.

Jeg laver lige en mental note til mig selv.

Hip, hip hurra – jovist – men kun én gang.

Så må vi se om jeg kan finde noten næste gang en børnefødselsdag nærmer sig?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet