Syltetøjskrukken

De Brændte Børn

Sidder du også klistret til skærmen, når der vises et nyt afsnit i TV2-programserien “De Brændte Børn”?Screen Shot 2016-04-18 at 09.42.32Og er jeg alene om at se programmet med våde øjne, knude i maven og benene trukket op under mig?

Hver eneste gang reagerer jeg på den måde.

Jeg er i øvrigt voldsomt betaget af Lisbeth Zornigs empatiske menneske-arbejde.

Og jeg drages af de mennesker, hun forsøger at hjælpe.

De få – mønsterbryderne – som er så modige og så livsduelige, at de tør stå frem og fortælle Familien Danmark i bedste sendetid om deres traumatiserende barndom.

Barndomsliv, hvor der foregår mere crazy sh*t bag ligusterhækkene og termoruderne end vi har lyst til at tænke bare et splitsekund på.

Barndomsliv, hvor manglende madpakker og fraværet af Disney Sjov og fredagsslik virkelig er de allermindste problemer.

Hver gang jeg betragter én af de her fortællinger, tænker jeg, at det er fuldstændigt og inderligt uforståeligt, hvordan man kan gøre et barn fortræd.

Uforståeligt – sådan helt håndgribeligt konkret.

Uforståeligt – sådan helt overordnet principielt.

Og selvom programserien forsøger at kradse lidt i overfladen på voldsudøverens problemer og livssituation på det tidspunkt, hvor barnet gøres fortræd, så får det mig ikke en millimeter tættere på at forstå vedkommendes adfærd og handlinger.

For vedkommende er en voksen. Og barnet er et barn.

Den voksne har altid et valg. Det har barnet ikke.

Simple as that.Screen Shot 2016-04-18 at 09.24.38Her i Ørkenstaten ser vi TV2 via abonnement på TV2Play og Viasat Sport via abonnement på Viaplay. Sidstnævnte er livsnødvendigt for at Regnskabschefen kan se Brøndby dø langsomt og lidt badminton i ny og næ.

Meget af DRs indhold ligger frit tilgængeligt, men noget indhold hos både DR og TV2 kan kun ses, hvis man befinder sig i Danmark.

Og “kun til Danmark”-indholdet er tit og ofte det rigtig spændende, så for at få adgang til dette, bruger vi en VPN client (virtual private network), der på snedigste vis giver os en midlertidig dansk IP-adresse. Vi har faktisk mulighed for at vælge mellem ca. 50 forskellige servere, der står placeret rundt omkring i verden, så man får midlertidig IP-adresse i de pågældende lande.

Prøv at gætte, om det er lovligt at have en VPN-løsning i Ørkenstaten…

Gratis er løsningen med abonnementer og VPN-applikation selvfølgelig ikke – men det er stadig langt sjovere end at leje en TV-boks fra de lokale udbydere her i De Forenede Arabiske Emirater. For TV-pakkerne er fyldt af uinteressante kanaler, der viser uddaterede programmer, som er screenet til døde for profant indhold.

Der er i det hele taget en del, som censur-folkene piller ved i ny og næ.

Nyhederne – for at komme med et fint eksempel.

Der er ret mange ting, vi aldrig ville vide noget om, hvis vi kun forholdt os til de nationale TV-kanaler og aviser.

I går lukkede de så midlertidigt adgangen til Ekstra-Bladet online. Der var måske lidt for mange bare bryster og lidt for gode råd i sexbrevkassen?

Andre gange går det – efter sigende – ud over Snapchat og Tinder, selvom sådan en gammel dame som jeg naturligvis er fuldstændig ligeglad med den slags. Nogle klager også over problemer med Skype, men hos os fungerer det hver gang.

Apple’s FaceTime applikation findes slet ikke på mobiltelefoner, der er købt her i landet.

Min søster ringer også helt forgæves over WhatsApp til mig.

IMG_2803

Netflix er først kommet i en UAE-version for ganske nylig. Og jeg tør vædde på at den version er ret så kønsløs i forhold til den amerikanske…

Som dansker er det lidt af en øjenåbner at opleve den mediekontrol, som finder sted.

Kontrol, censur eller monopol – kald det hvad du vil. Dét, det handler om er, at visse informationer og nyheder, internetsider og applikationer ikke er umiddelbart tilgængelige på samme måde som i Moderlandet.

Ikke at danske medier er perfekte.

De er heller ikke frie som fuglen eller uden for indflydelse af dette og hint.

Men danske borgere har trods alt mulighed for at deltage i og se med på samtlige sociale medier, alle internettets sider og skyggesider, samtlige TV-kanaler og TV-programmer, alle aviser og så fremdeles.

Den strenge kontrol med sociale medier, internetsider og nyhedsstrømme bliver da også bemærket i ny og næ.

For en måned siden var selveste Amal Clooney (prominent menneskerettigheds-forkæmper, advokat med speciale i international ret og hustru til et af verdens fineste eksemplarer af det mandlige køn) på besøg i Ørkenstaten, hvor hun foreslog, at den arabiske verden bliver nødt til at ændre praksis i forhold til folks udbrud og adfærd på de sociale medier.

For på sigt vil den nuværende taktik give ret fyldte fængsler.

Prøv at forestille dig dét pres, der ville være på det danske fængselsvæsen, hvis hele Ekstra-Bladets obskøne Nationen-skribenter skulle ind at køle ned bag tremmer hver gang, de farer i flæsket på en politiker eller en anden form for vildfaren sjæl…

Amal Clooney: Governments should embrace social media

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syltetøjskrukken