Om manglende paraplyer i en Ørkenstat

Det var såmænd blot en regnvejrsdag

“Hvad så, Skat, tager du børnene med hjem nu?”, spørger Martin drillende over telefonen.

Jeg kigger ud af lærerværelsets vinduer på det, der ligner en helt almindelig dansk regnvejrsdag.

“Nej, jeg har lige to undervisningstimer mere – og så kører vi hjemad – værre er det trods alt heller ikke”, griner jeg i røret.

Det er såmænd blot en regnvejrsdag.

Tænker jeg.

Naivt.IMG_1788Knapt to undervisningstimer senere er vi i færd med at flytte ting rundt i Miss Fitzgerald’s klasselokale. Vandet driver ned ad væggene og samler sig i små pytter, så kasser med kladdehæfter, elledninger og skoletasker skal løftes bort.

Den insisterende heldagsregn begynder at trænge sig vej ind i bygningen.

Da jeg kommer tilbage i mit forberedelseslokale ligger der en lang række mummy-whatsapp-beskeder med billeder af vejrforholdene i området omkring skolen.IMG_1796

“Dén vandmængde klarer min MINI sgu’ ikke”, tænker jeg. Og ærgrer mig over, at jeg tog så let på heldagsregn i en Ørkenstat.

Som dansker er man vel indbegrebet af regnvejrsvant? Jeg mener, hvor galt kan det gå?

Men regn i en ørkenstat er en nødssituation på linje med en voldsom storm eller et overvældende snefald i Danmark.

Dén tanke var ikke faldet mig ind, før jeg begyndte at se de tilsendte billeder igennem.IMG_1801Der hersker nu en hektisk stemning – med vand, der plasker ind alle vegne – og forældre og elever, der render forvirrede rundt. Vi er ganske uventet nødt til at lukke skolen.IMG_1800Jeg begiver mig over for at hente Cille, Mille og Milles lille skoleveninde, hvis Mor er omringet af vand i sin ghetto, så hun ikke kan komme ud af huset.IMG_1799

Vandet driver ind ad dørene, ind gennem utætte vinduer og ned fra lofterne.

Rengøringsfolkene har travlt med at forsøge at tvinge vandmængderne ned i hjælpeløst små afløb.IMG_1798

Intet er bygget til at der skal komme vand ned fra himlen. Ingen har taget højde for at det kunne regne sådan for alvor.

De tre småpiger tripper og hopper over vandpytterne i deres fine laksko. De skutter sig i den silende regn.

Jeg har ringet efter beredskabet aka. svensk veninde i Volvo.

Susanne, vores genbo, dukker op et par minutter senere.

På det tidspunkt hyler Mille højt over gennemblødte strømper og våd uniformskjole. Hendes indre viking er ikke-eksisterende.

Vi hiver pigerne ind i bilen og sætter kursen hurtigt mod The Lakes, hvor vandet strømmer nedad villavejene og en palme er væltet ud på vejen.

Volvoen forcerer den slibrige blanding af regnvand og fint ørkensand uden problemer.

“Maybe we should get a Volvo, Mum”, konstaterer Cille tørt, da Susanne sætter os af.

Pigerne får et karbad og en bunke pandestegte kartofler at varme sjælen på.

De leger og hygger sig, mens jeg bager takke-kage til Susanne og tørrer vand op under vinduerne på førstesalen.IMG_1808IMG_1812Senere triller en meget velkommen besked ind fra mødregruppen.IMG_1804

Pigerne har fået sig en fridag, mens Ørkenstaten får slamsuget vandmasserne væk fra gader og stræder.

Rengøringsfolk er på overarbejde overalt – og gartnernes daglige vandingsopgaver er droppet til fordel for oprydning, fejning og opskæring af væltede palmer.

Jeg smutter på skolen et par timer, men benytter også den uventede skole-fri-dag til at tage pigerne med på Café Céramique, hvor vi hygger os med at male porcelæn i et par timer.IMG_1823IMG_1824De er fuldstændigt opslugte af at male og koncentrerer sig længe om deres projekter.

Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

2 kommentarer

  • Cady Nørregaard

    Uha, det er jo en hel krimi som ender godt. Var ikke klar over, at det kunne regne så meget i Ørkenstaten som man jo kun forbinder med sand/sandstorme. Så blev jeg så klog. Dejlig læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Cady,
      Det er vist også 7-8 år siden sidste slemme omgang regn – så konklusionen må være at det sker yderst sjældent 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om manglende paraplyer i en Ørkenstat