Top 10 over ting, jeg ikke ville opleve i en dansk skole

Det er fredag.

Og enten lakker din vinterferie mod enden – eller også stempler du ind til weekend i Dronningeriget.

Her i Ørkenstaten startede weekenden igår.

Og på vej hjem fra skole (læs: arbejde), kom jeg til at reflektere over nogle af de ting, jeg oplever i det daglige som støttelærer.Ting, som er så anderledes og væsensforskellige fra det, jeg forestiller mig, at jeg ville opleve i Danmark, hvis jeg arbejdede på et dansk gymnasium.

Her er min Top 10 over ting, jeg ikke ville opleve i en dansk skole:

1. Bortforklaringer i en Dubai-skole lyder sådan her: “Miss, I don’t have my workbook with me today, because my nanny forgot to pack it”. Eller hvad med denne her: “Miss, I left my homework in the car and my driver is too busy to come back with it”.
2. Nogle af de ældre elever kører selv bil til skole – selvom de ikke er fyldt 18 år og dermed ikke har kunnet tage kørekort endnu.
3. Mange af de små elever hopper op og ned i “smørhullet” mellem fører- og passagersædet, mens forældrene styrer bilen, taler i mobil, fixer make-up og drikker morgenkaffe. Konceptet ‘at spænde børn fast på bagsædet’ er ikke udbredt blandt alle nationaliteter.
4. Når ‘homoseksualitet’ kommer op i forbindelse med læsning af et litterært værk, forklarer halvdelen af eleverne i en klasse, at homoseksualitet er en sygdom, der kan kureres med enten medicin eller religiøs renselse.
5. Når ‘våbenlovgivning’ kommer op i forbindelse med læsning af debatstof, mener mere end halvdelen af eleverne i en klasse, at det er en ‘menneskeret’ at eje et våden. Adskillige har prøvet at affyre et våben. Mange fortæller, at deres forældre siger, at de skal lære at håndtere et våben på et tidspunkt.
6. Når ‘ægteskab og parforhold’ kommer op i forbindelse med læsning af litteratur, forklarer omkring ⅔-dele af eleverne, at de forventer, at deres forældre skal være med til at vælge deres fremtidige partner.
7. Når samtalen falder på ‘flygtninge og immigranter’ er stort set samtlige elever i stand til at fortælle personlige skildringer om landflygtighed, krig eller undertrykkelse – og det bevirker, at deres opfattelse af menneskers basale behov for at finde et sted, hvor der er mad, husly, tryghed osv. er fundamentalt anderledes (mere akkommoderende) end i et homogent og fredeligt land som Danmark.
8. Når eleverne skal gøre oprør mod skoleuniformen, smøger de skjorteærmerne en smule op og nogle af pigerne kan et trick, hvor deres nederdele bliver lidt kortere end det tilsigtede. Nogle møder også ind med lak på neglene eller tyggegummi i munden, som de så bliver bedt om at fjerne. Ganske uskyldigt, må man sige.
9. Vi fejrer stort set samtlige af de store religioners fester (helligdage og kulturelt-betingede mærkedage), fordi vi er 80 nationaliteter under et skoletag.
10. Eleverne er ofte væk fra skolen i længere tid – og når de returnerer, er det med en løs forklaring om at deres far synes, at ‘de skulle med på en forretningsrejse til Europa’ eller at der var ‘en vigtig fest i deres hjemland’.

Jeg er vild med at leve i Dubai’s multikulturelle smeltedigel. Det bliver bare aldrig nogensinde kedeligt, at så mange mennesker mødes på så begrænset et område og skaber et fællesskab, der er trygt og godt – ihvertfald for de fleste.Hver eneste dag lærer jeg noget nyt om andre mennesker – både på det individuelle og det kulturelle plan.

Det er som om vi lever i en lille, tryg og symbiotisk boble, hvor vi (well, de fleste!) gør os umage med at opføre os høfligt og diplomatisk – for man aner jo aldrig, om sidemanden (eller sidekvinden) har en fundamentalt anderledes indgangsvinkel til tingene end en selv.

Og fælles for os alle er, at vi er gæster i De Forenede Arabiske Emirater. Gæstearbejdere, fremmedarbejdere, immigranter, tilrejsende….kære børn har som bekendt mange navne….

Go’ weekend fra Ørkenstaten!

 

Mange hilsner fra Mor i Udlandet