Tiger og tis

Sparsom fritid

Børn og fritidsaktiviteter.IMG_1138Altid et emne, der kan få en fin debat igang blandt forældre.

For hvornår skal man egentlig begynde “at gå til noget”?

Og hvor mange aktiviteter om ugen – if any?IMG_1136I Dubai har de fleste børn fritidsaktiviteter fra de er omkring 3 år gamle.

Der er soccer tots, rugby og baseball; der er svømning og karate; gymnastik, ballet og modern dance; akvarelmaling, kor og musikundervisning.

Faktisk er der så overvældende mange muligheder, at en eller anden snedig person har forsøgt at samle udbuddet på én hjemmeside:

afterschool.ae

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så ligger udbuddet af fritidsaktiviteter til børn i snorlige tråd med den generelle økonomiske formåen i Ørkenstaten.

Her går det godt. Der er prestige i det her shit.

Og skal junior nogensinde blive professionel golfspiller, så må man da hellere igang tidligt.IMG_1131Udover sportslige og kreative fritidsaktiviteter, er der rigtig mange børn, som går til forskellige former for undervisning efter skole eller har tutorer, som kommer hjem til dem privat.

Mange danske børn i Dubai går til dansk undervisning en eftermiddag om ugen. Mange muslimske børn har koranundervisning flere eftermiddage om ugen. Mange børn, som har det svært med et fag i skolen, får hjælp af private tutorer for at opnå bedre karakterer.

Og så fremdeles.

På det her punkt forsøger Immigrant-Familien Kaalund at balancere mellem Dubai og Danmark.

Forstået på dén måde, at der bliver bidt til bolle på nogle af de fantastisk fine tilbud, men der skal også være plads til dét, vi i Danmark kalder for ‘fri leg’.

Et koncept, som mange børn kender meget lidt til på disse breddegrader.

For hvad laver man, når der ikke er en voksen, som instruerer og dirigerer slagets gang?

Det spørgsmål stillede nogle af Cilles klassekammerater os til hendes 6-års fødselsdagsfest, da vi efter 4 selskabslege overlod det til børnene selv at finde på lege. Dét var ikke alle, der syntes, at det var nemt eller normalt. Men efter lidt overtalelse gik det faktisk fint.

Om søndagen har vores piger privat svømmeundervisning. Det er en hamrende dyr fornøjelse, men vi kan jo ikke bo i swimming-pool-land uden at have gode svømmefærdigheder, vel?IMG_1130Cille har været (og er til dels stadig) en Forsigtig-Per i vandet, men hun svømmer rigtig fint.

Hun er rigtig glad for sin svømmetræner, Gene, den jættestore butterflysvømmer fra Australien.

Mille er netop begyndt at deltage i svømmetræningen.

Og dét er hun ikke begejstret for.

På billedet hænger hun ovre ved stigen, mens hun vræler højlydt: “Mummy, I don’t want to do swiiiiiimming”. Hun presser for at få en krokodilletåre ud af øjet, men det holder hårdt.

Og hun er svært tilfreds, når træningen er overstået.IMG_1132Om mandagen går Cille til Pre-Primary Ballet. Det er den fritidsaktivitet, som hun selv har fået lov til at vælge.IMG_1135Mille går til Baby-Ballet lørdag formiddag. Det har hun selvfølgelig valgt, fordi Storesøster går til ballet.IMG_1144Om tirsdagen leger vi – Danish freestyle – med den selvvalgte ghettofamilie – og de resterende dage i ugen er der plads til at ligge i sofaen efter skoletid.IMG_1180Og tid til at have kammerater med hjem fra skole til trampolinhop og krea-halløj.IMG_1179De her leg-selv-eftermiddage er mindst ligeså vigtige som dem, hvor der er planlagte (sports-) aktiviteter.

Begge piger har et stort behov for at lade den indre hjemmefødning få frit lejde. De elsker  – ganske enkelt – at tulle rundt i huset og i haven.

Og det skal de have lov til.

I deres sparsomme fritid.

For resten af tiden skal de lytte til og efter voksne, der instruerer og dirigerer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiger og tis