Fra 2015 til 2016

Nytårsaften – festfyrværkeri og ildebrand

Hele huset sover.

Og jeg er på mystisk vis både vågen og tømmermænds-fri til trods for en virkelig fin Nytårsaften her i ghettoen.

Med de sødeste mennesker og masser af skøn mad, ‘pagne, vin og gin.IMG_0858HKH Dronning Margrethe er også med os. I stuen og i hjertet. IMG_0856Og der er uskyldige stjernekastere – sneget med i kufferten fra Danmark – når nu fyrværkeri er forbudt-forbudt i en Ørkenstat…IMG_0852IMG_0854Der er godt humør, nytårskys og kram.IMG_0862Og der er fint kig til festfyrværkeriet i Downtown Dubai ved midnatstid.IMG_0864 IMG_0865 IMG_0866Selv den obligatoriske kranskekage bliver serveret. Fløjet direkte ind fra Pilgaards Bageri på Nørresundby Torv til en hvidmandsghetto i Dubai.IMG_0868Knasende sprød og lækker – fuldstændig ligesom værtinden.IMG_0859Men selvom det hele er superhyggeligt, så har jeg alligevel drømt hele natten om ildebrand, flammer og ødelæggelse.IMG_0860For samtidig med det sprudlende festfyrværkeri over Burj Khalifa, står det 63-etagers hotel The Address Downtown Dubai i flammer.

http://www.thenational.ae/uae/fire-breaks-out-in-the-address-downtown-dubai

Det er en bizar kombination at følge på CNN.

Der står de – glade og forventningsfulde turister – foran verdens højeste bygning, der er pakket ind i 1.6 tons fyrværkeri til lejligheden.

Der står de – voldsomme stikflammer ud af sådan cirka 20.etages-området på et luksushotel – hvor vi kun kan bede til at alle gæsterne kommer ud sikkert.

Myndighederne er højst sandsynligt i en kattepine.

What to do?

Altså udover at få styr på både brand og menneskemængde, that is?

For hvis der er noget, som er vigtigt i en Ørkenstat – så er det kontrol.

Styr på skidtet.

No hay problema.

Ganske kort efter at vi har modtaget de første billeder og opringninger, melder myndighederne ud på TV at fyrværkerishowet løber af stablen som planlagt.

Ildebrand eller ej.

The show must go on.

HAPPY NEW YEAR!

http://www.youtube.com/watch?v=cCoue7kELEQ

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra 2015 til 2016