Den Store Julerejse – Dag 4

“Mummy, look here, den her letter er for dig. Jeg har even writet din name”.

Mille overrækker mig stolt den konvolut, hvor hun har gjort sig umage med at skrive mit navn. Det overrasker mig, hvor hurtigt, læringen går for den 3-årige.

Mille er startet i børnehaveklasse i september måned, og dengang – for blot 4 måneder siden – kunne hun ikke skrive eller genkende ét eneste bogstav. Nu tænker hun sig selv frem til ‘T’, ‘i’ og ‘e’ i mit navn.

Pigerne laver stort set ikke andet end at gå ind og ud af Farmors syværelse med papir, tape, klistermærker, sakse og tuschpenne.

Stuens spisebord konverteres så nemt som ingenting til en lokal-afdeling af Panduro Hobby. Det samme sker helt ubemærket med køkkenets spisebord, hvis jeg ser væk et øjeblik.Og man kan så let som ingenting følge trunternes fodspor rundt i hele huset i malstrømmen af afklippede papirstumper, sammenklistrede tapestykker og tabte klistermærker.

“Farfar, må vi låne dine stapler lidt, den der hæfteklammermaskine, siger Farmor?”, råber Cille til skræk og advarsel om et up-and-coming krea-projekt, mens hun resolut marcherer ned på Farfars kontor for at nappe noget af hans spændende kontorgrej.

Senere konverteres Krea-Nisserne til Snorkefrøkener på bagsædet af årets jule-lejebil, mens Martin går på Søllerød Kirkegård for at tænde lys og lægge en lille vinterhilsen på De Ukendtes Grav, hvor hans elskede Mormor Agnete er stedt til hvile.Han finder også det julehjerte, som Farmor har hængt der for et par uger siden. Og han foreviger det, så Farmor kan se at det holder sig rigtig fint i det fugtigt-våde vintervejr.
Da Martin vender tilbage til bilen (hvor jeg venter, fordi pigerne sover), fortæller han om sin elskede Mormor.

Det er interessant at høre om et af de mennesker, som har betydet allermest i hans barndom.

Jeg fik jo desværre aldrig selv mulighed for at lære hende at kende.

For hun gik bort alt, alt for tidligt.

Præcist som min egen Mormor.

Og mens minderne går i cirkler, drejer bilen ad smutveje fra Søllerød gennem Holte til Birkerød. Veje, som jeg – vestjyden i staden – bare aldrig lærer udenad.

Farfar John bor i Birkerød. Ham tager vi ud at spise med på denne grå og regnvejrs-lovende mandag.Og efter hyggelige timer med mad, kaffe og computer-leg hos Farfar, vender vi næsen mod Gadevang, hvor Familien A skal besøges til den årlige julegave-udvekslings-middag.Det går slag i slag på Den Store Julerejse 2015 – med dejligt selskab og hyggelige traditioner, der skal holdes ved lige.

Og hvad med de herlige, sprællevende bofæller i jeres hår, tænker du?

Siden gårsdagens død-ved-Hedrin-Once-kur har jeg ikke kunnet konstatere flere lus i Milles hår under dagens minutiøse kæmning.

Men vi giver det da lige en kur til. Og igen om en uge, når eventuelle æg måtte klækkes.Nu mangler jeg så mig selv.

Det krible-krabler bare ved tanken.