Snot og dét, der er værre

1-2-3 Juleferie!

Sidste skoledag før juleferien er én lang fest.IMG_0527IMG_0529IMG_0528Med glitter-stads og klippe-klistre-sjov – og party games galore.IMG_0526IMG_0567Og besøg af selveste Julemanden.IMG_0531IMG_0539IMG_0543Børnene i Mille’s Butterfly Class overrækker et fint, hjemmelavet kort til deres lærer, som snart går på barsel.IMG_0560En gave får hun selvfølgelig også. IMG_0561De mindste hygger sig med pizza til frokost.IMG_0573Mens Cille’s klasse får en lækker sammenskuds-frokostbuffet.IMG_0518Lavet af overskudsmødre.

Faktisk er jeg vildt imponeret over, hvad de her Class-Mums stabler på benene af vel-planlagte aktiviteter, yndige hjemmelavede kort og perfekte, gennemtænkte gaver.

Det må være et fuldtidsarbejde i sig selv at være så dedikeret til børnenes skolegang.

Og jeg minder mig selv om, at jeg ikke er en dårlig(ere) mor, bare fordi jeg ikke er hende, der lige fixer en 2016-kalender med børnenes private billeder på for hver eneste dag i året – eller er hende, der stiller let og elegant op med 4 fantastiske aktiviteter, som børnene kan deltage i om formiddagen.

Jeg glæder mig over at have muligheden for overhovedet at deltage. At mit arbejde er således, at jeg bare kan drible fra den ene ende af skolen over i den anden ende for at hjælpe til og få sjove og dejlige oplevelser med pigerne.

Det bedste af to verdener for mig: Et meningsfuldt arbejde, som samtidig ikke står i vejen for at være til stede i pigernes skole og hverdag.

“I’m so happy you are here, Mummy, I want you to come here all the time”, siger popcorns-distributøren, da jeg fotograferer hende.IMG_0519“Tiiiiiiiine, hvad skal vi have med af vinterfrakker til Danmark?”, spørger Martin i det fjerne.

Den virkelige verden kalder.

Den insisterer på at rive mig ud af min overspringshandling, som er meget, meget sjovere end at gøre noget ved dette her.IMG_0566Men om 7 timer holder der en taxi og venter udenfor.

Om 7 timer er vi på vej til Danmark.

Hej sålænge!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snot og dét, der er værre