Øgruppen The World

Det er 2. december. Ørkenstatens nationaldag. Og dét skal da fejres!

Med fare for at blive småhadet i iskolde, post-Gorm-fulde Danmark, bringer jeg hermed en bitte advarsel om at der i det følgende vil forekomme billeder af skyfri himmel, skøn strand, blåt vand og højt humør.

Den Bedste Halvdel finder vejen til Jumeirah Fishing Village her til morgen.Vi kigger ned i det blå vand, mens vi venter på båden til “The Island” – øen Libanon – som er den eneste bebyggede ø i den menneskeskabte øgruppe “The World”.Klokken 11 stævner vi ud. Spændte på hvad der venter os om 20 minutter og 4 sømil.Mens vi venter på kystvagtens tilladelse til at blive transporteret til “The World“, ser vi, at der rent faktisk er fiskerbåde i Jumeirah Fishing Village. Man ved aldrig?i Dubai…Udsigten ind mod det nordlige Dubai er slående. Burj Khalifa står dér i midten og rækker mod Himlen som Babelstårnet.Efter 20 minutter nærmer vi os Libanon, hvor resortet “The Island” ligger.Det lille, futuristisk-udseende resort ligger kridhvidt langs det blågrønne hav og det karakteristiske, gule ørkensand.Velkommen til “The Island“.

Det eneste sted, der rent faktisk er “up and running” i “The World“.Resten af øerne ligger øde hen. Som sandbanker i Den Arabiske Golf.

Skyline’n fejler nu ikke noget fra Libanon.
Øens både transporterer gæster frem og tilbage hver time. Men det fornemmer vi nærmest ikke.

Og vi hører det ihvertfald ikke, for den funky DJ bag mixerpulten har fået tjenerne til at skrue helt, helt op for højttalerne.Pophits anno 2015 eller ej – børnene er i deres helt egen verden.
De stor-nyder strandlivet og laver engle i sandet.Efter en dejlig frokost tager Martin svømmeturen over til naboøen, der ligger øde hen som dét, den nu engang er.
En stor bunke sand.

Spyttet op af en maskine på et tidspunkt, hvor Dubai kunne gå på vandet og hvor ‘finanskrise’ var noget, som resten af verden måske led af.Jeg gør ham turen efter.

På vejen derover, springer stimer af sølvfisk op over vandoverfladen lige foran mig.

Her er helt fantastisk.

Og ret mærkeligt.Ved 17-tiden sniger solen sig langsomt ned over horisonten og vi gør os klar til retur-turen.3 kusiner har haft en fantastisk dag.2 søstre og deres mænd har haft en fantastisk dag.Det bliver højst sandsynligt ikke sidste gang, at vi besøger Libanon, “The Island“-resortet i øgruppen “The World“.

Måske kunne vi have ønsket os lidt mindre påtrængende musik for bedre at bevare øde-ø-fornemmelsen – men på den anden side, så hersker der ingen tvivl om, at resortet er lagt an på at være ét langt day party.

Maden var veltilberedt og helt i tråd med den afslappede ø-stemning – og det faktum, at drikkevarerne kostede en lille formue er vist at forvente, når man transporterer sig selv ud til et sted, hvor der er én bar og intet andet?

Selve resortet er 2-stjernet i min optik – og i starten kunne jeg ikke helt sætte en finger på hvad det var for et vibe, stedet gav mig.

Senere kom det til mig, at stedet minder om resorts i Afrika, hvor ‘man’ gør sig umage med at forsøge at skabe nogle rammer, som ‘turisterne’ kan lide, men hvor tingene enten er blevet snedkereret forkert sammen fra starten eller blot stille og roligt falder fra hinanden uden at nogen gør noget ved det…

Men det gør ikke noget.

Forventningen var en skøn dag på en strand i helt anderledes omgivelser – og dét er man garanteret på Libanon.