• ···
Diwali og Mormor

Terror

Kuk-kuk.

Jeg dukker mig lidt bag min skærm.

Af fare for at gentage mig selv.

For endnu engang flyder nyhedsstrømmen over med billeder fra en forfærdelig terrorhandling i hjertet af Europa.

Islamisk Stat forsøger igen at slå franskmænd ihjel.

I Paris. Byernes By.
Screen Shot 2015-11-15 at 11.29.18Det hele føles så overvældende.

Verden er så stor, så foruroligende – og på samme tid så mikroskopisk lille og helt sammenfiltret.

De sociale medier bruser over i følelsesladede sympatitilkendegivelser. Profilbilleder med det franske flag. Opfordringer til at bede for Frankrig. Og masser af smukke billeder af Kærlighedens By som inspiration til at huske det gode i livet.

Der er også en lind strøm af statusopdateringer fra folk, der ønsker alle ‘fremmede’ (læs: muslimer) sendt på porten ASAP. Folk, der insisterer på at skubbe integrations-, flygtninge- og asylpolitik ind i kernen af diskussionen om terrorisme.

Der er også en lind strøm af statusopdateringer fra folk, der påpeger, at en håndfuld fanatiske – vanvittige! – enkeltindivider ikke på nogen måde repræsenterer islam eller muslimerne. Og at vi skal opføre os respektfuldt over for hinanden uanset religion.

Begge parter peger fingre ad hinanden i deres kommunikation.

Førstenævnte gruppering (dem, der lægger afstand til muslimer) kalder sidstnævnte gruppering for “pladderhumanister”. De ser dem som naive mennesker, der tror, at vi kan tale os til rette med mørkemænd, som kun forstår kommunikation med våben

Sidstnævnte gruppering (dem, der forsvarer muslimerne) kalder førstnævnte gruppering for ignorante. U-dannede. U-vidende. Ude af stand til at tænke logisk, og som derfor blander tingene sammen og skærer samtlige muslimer over én kam?

Sandheden ligger som oftest ude i midten af suppedasen.vegetable-soup-iiDer er et ton saglige argumenter for at revurdere Europas fejlslagne asyl- og immigrationspolitik.

Der er efterhånden ved at være foruroligende mange indikationer på at landtropper er nødvendige i kampen mod IS.

Er der tale om en 3. verdenskrig, hvor ‘3. verden’ skal forstås på flere niveauer?

Er der nogen tilbage, som tror, at IS laver sjov, når de taler om at skabe et verdensomspændende kalifat, hvis dominans opnåes via terrorhandlinger?

Samtidig er der også masser af saglige argumenter for at samles – uanset religiøs overbevisning og nationalitet – i et ærligt forsøg på at bevise, at verdens humanisme vil og skal sejre over mørkets fyrster – uanset hvem de er og hvor de kommer fra.

At vi ikke kan kyses.

At vi aldrig overgiver os.IMG_0869Jeg føler mig fortabt og rundforvirret i grupperingernes argumenter for og imod.

Måske er det fordi begge flanker har ret i dele af deres argumentation?

Jeg ser medierne gå amok over 2. runde af terror i én af verdens populæreste byer, mens virkeligheden i f.eks. Palæstina, Yemen, Syrien eller Nigeria byder på terror hver dag. Som i hver eneste dag.

Men vi kan bedst forholde os til det nære. Vi har alle spist croissanter og drukket café au lait på en fortovscafé i skønne Paris.croissant-11299689419xF8At bo i Arabiens svar på Las Vegas er dybt, dybt interessant, når vi bevæger os rundt som katten om en eksplosiv Mellemøsten-versus-Vesten-grød.

På dagen for endnu en rædsom terrorhandling i Paris, drikker jeg tilfældigvis morgenkaffe med en palæstinenser, som er ulykkelig på lige vilkår med mig selv over at vågne op til triste nyheder fra Paris.

Hun – en veluddannet, moderne, muslimsk kvinde – som naturligvis ikke forstår, hvordan vi – menneskeheden – kan være kommet ud på så dybt vand.

En kvinde, der har oplevet terroren på egen krop de første 18 år af sit liv.

En kvinde, der måtte flygte fra sit fædreland for at skabe en fremtid i andre og mere fredelige dele af verden. En kvinde, som har mistet troen på at hun nogensinde tør bosætte sig i sit eget land igen.

En kvinde, som ønsker et fredeligt liv for alle i verden – uanset religion, sprog, kultur eller nationalitet. Fordi hun om nogen ved, hvad det vil sige, når der er ufred.IMG_0854I Ørkenstaten formår vi – gudskelov! – at leve i fred og fordragelighed med hinanden.

Og hvordan gør vi så egentlig dét?

Jeg tror, at det dybest set handler om forventningsafstemning og adfærdsregulering.

I De Forenede Arabiske Emirater har ‘de lokale’ (som udgør ca. 10% af befolkningen) stukket retningslinjer, regler og krav ud til ‘de fremmede’ (os – immigranterne – som udgør ca. 90% af befolkningen).

Mindretallet har ret, fordi de var her først.

De opfører sig ikke som en undskyldning for sig selv.

De imødekommer vores behov, interesser og forskellige kulturer i det omfang, de selv finder rimeligt.

De har en stærk forståelse for og stolthed over deres land – og vi er velkomne til at bo sammen med dem, hvis og såfremt vi overholder landets love og opfører os respektfuldt over for deres religion, kultur, sprog og nation.

Vi må gerne komme hertil for at arbejde og leve, hvis vi kan forsørge os selv. Den dag, vi mister vores arbejde, er der ganske kort tid til at finde noget nyt – og ellers må vi rejse.

Vi bliver aldrig statsborgere og vi får aldrig stemmeret.

Hvis vi begår kriminalitet, bliver vi smidt ud af landet efter endt afsoning. Og strafferammen taler sit tydelige sprog: La’ vær’. Det er en virkelig dårlig idé at begå noget som helst strafbart hér.

Vi må skaffe en alkohollicens, hvis vi vil konsumere alkohol – og vi må gå i separate svinekødsafdelinger i supermarkedet, hvis vi vil spise gris – for lokalbefolkningen ønsker på ingen måde at komme i kontakt med et dyr, som de opfatter som urent.

Vi må gerne gå i vores forskellige kirker, men de får ikke lov til at “reklamere for sig selv” i form af kirketårne eller kirkeklokker.skilt.jpg-600Og nu står vi i en situation, hvor IS har angrebet Vesten af flere omgange.

Vi er vel nødt til at gå langt mere fysisk til værks mod dem nu?

De vestlige lande er nødt til at stå ved vores værdisæt. Vores holdninger. Vores kulturer. Vores traditioner.

Der må forventningsafstemning og adfærdsregulering til, når ‘fremmede’ kommer til Europa.

Uden skyld og uden skam skal de europæiske lande lade nye borgere forstå, at her gælder retningslinjer, regler og krav, hvis de har lyst til at bosætte sig i Europa.

Og hvis ikke de vil leve i respekt for vores værdier og love – så må de ud.

Simple as that.

Ganske uvidende om en nært-forestående, grum terrorhandling, begiver Mor og jeg os fredag aften afsted til Sheikh Zayed Grand Mosque i Abu Dhabi.

Det er nærmest helt symbolsk.IMG_0846To kristne på tur. Til et muslimsk sted.IMG_0862 For at besøge en moské, der byder alle religioner og folkeslag velkommne hver eneste dag.

Åbenheden, tolerancen, forståelsen, fællesskabet, samhørigheden og humanismen står i skærende kontrast til den frygtelige terrorhandling dagen efter.IMG_0857IMG_0850Sheikh Zayed Grand Mosque er så ubeskrivelig smuk sent om aftenen.

Vi betragter med ærefrygt og respekt det smukke hus, som muslimerne har bygget til ære for deres Gud. IMG_0851Vi kigger ind i ablutionen, hvor kvinderne stille vasker fødder, arme, hænder og ansigt før bøn.IMG_0853Detaljerigdommen er overvældende både ude og inde.IMG_0859IMG_0866IMG_0867Min Mor nyder oplevelsen i fulde drag.

Det er ikke første gang, at hun besøger en moské – men det er første gang, at moskéen er smuk.IMG_0865IMG_0861IMG_0860Vi lytter til muezzinen og forsøger at udtale navnene på dagens 6 bedetider.IMG_0864Det er let at fornemme Guds nærhed, uanset religiøs overbevisning, når man befinder sig her.

Hvor er det en skam, at vi på ny må vågne til en gruppe menneskers feje, gemene handlinger, som påstås udført i Guds navn.
IMG_0868Sådan noget ville Gud aldrig lægge navn til.

   

Skriv en kommentar

  • pernille henriksen

    Jeg skrev en kommentar igår som åbenbart ikke faldt i smag – den er ihverttilfælde ikke at finde i dag. Det giver jo ikke megen lyst til at kommentere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille,

      Jeg har haft travlt med dejlige gæster, så jeg har ikke haft tid til at godkende og besvare kommentarer til mine blogindlæg. Det er måske nok en teknikalitet, men jeg skal lige ind og pille ved nogle knapper, før din kommentar bliver synlig.

      Men som du kan se, så har jeg naturligvis ikke bortcensureret hverken dit første – eller dit andet indlæg.

      Dine kommentarer er relevante og velkomne 🙂

      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det er noget tid siden, jeg har været forbi din (eller nogen andens) blog, men er lige blevet mindet om, hvorfor jeg følger dig. Tak for endnu et godt, eftertænksom og interessant indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina –
      Jamen velkommen forbi eller tilbage eller noget helt tredje! Tak for dine søde ord 🙂
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille henriksen

    De arabiske lande, UAE inklusive, har været med til at støtte Daesh. især Quatar og Saudi Arabien. Og det kan være meget svært at acceptere, at de lande ingen forpligtigelse føler, for at hjælpe de arabere der er på flugt fra død og ødelæggelse. Det er ret enkelt at lave et land som UAE hvor rettighederne kun gives til de der er indfødte. At man måske bor i landet i årtier og betaler skat m.v. giver ingen ret til medbestemmelse – det er da ikke helt i tråd med alm. borgerlig
    anstændighed eller? Set på overfladen er det et gnidingsløst samfund – men hvordan mon det opleves af de der ikke har rettigheder (eller økonomi)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille,

      Jeg er helt enig med dig i, at det er uforståeligt, at de arabiske lande ikke modtager “egne” flygtninge og dermed tager deres del af vores allesammens “mellem-menneskelige medansvar”. De nægter ganske enkelt at modtage flygtninge og asylansøgere i deres egne lande – og sender i stedet store mængder nødhjælp til nærområderne, læger, materiel, fly m.v. De tager tankegangen om ‘hjælp i nærområderne’ to the max.

      Med hensyn til UAE – så støtter landet på ingen måde Daesh eller andre “terrororganisationer”, som du indikerer at mene, at Qatar og Saudi Arabien gør. Det er ikke information, som jeg kender ret meget til. Jeg ved at UAE forholder sig til FN og er en aktiv medspiller i indsatser rundt omkring i Mellemøsten sammen med USA.

      Måske er det ‘ret enkelt’ (det tror jeg nu ikke) at etablere et land som UAE, men præmisserne for at bo her er gjort klare for os, der vælger at flytte hertil. Vi betaler i øvrigt ingen skat og får dermed heller ingen følelse af at ‘burde’ have medindflydelse eller ‘ret’ til noget som helst fra staten. Vi er gæster, daglejere eller hvad man måtte have lyst til at kalde os – og vi ved det.

      Jeg ved ikke om der mangler ‘borgerlig anstændighed’ her i landet – det gør der måske set med vesteuropæiske øjne – men jeg ser landet som en form for “mellemøstligt demokrati”, hvor styret er lydhørt over for indbyggerne og helt grundlæggende ønsker de bedste levevilkår for landets borgere.

      Når ovenstående ord om en “demokrati-variant” er ytret, så skal jeg samtidig sige, at samfundet mestendels er gnidningsløst, fordi vi har skrap lovgivning på alle områder. Og de, der ikke har penge, har et meget, meget hårdt liv.

      Mange hilsner og tusind tak for dine gode betragtninger,
      Tine 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Flot skrevet og hvor er jeg enig. I Indonesien hvor jeg bor, skal vi sørme da også indordne os efter landets love og regler – hvis ikke – farvel og tak. Man skal søge visum for at bo her. Jeg respekterer deres religion, påklæder mig passende og ikke stødende og vi lærer alle deres sprog. Alle er utrolig venlige mod os og de respekterer os tilbage fordi vi viser dem, at vi bor i deres land med deres regler og normer. Europa er blevet ‘for søde’. Der er for lidt konsekvens for dem som laver narrestreger!!
    Tak for de vise ord. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Stine – hej igen 🙂
      Det er interessant at høre, at I har samme oplevelse i Indonesien ift. at respektere landets regler, normer og kultur. Og det er jo slet ikke spor svært at “indordne” sig lidt, vel? Faktisk skulle jeg mene, at det gør tingene lettere, at landet opridser “spillereglerne” for gamle og nye borgere, så man bedre kan forstå hvordan tingene skal og bør foregå 🙂
      Lidt ligesom børn har lettere ved at navigere inden for tydelige rammer og nærmest kan drage lettelsens suk, når de rammer en mur, ha!
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diwali og Mormor