Friendly hekse

“Vi er friendly hekse, not scary ones”, proklamerer Mille, mens hun får en tur med den sorte kohl og den mørkeste øjenskygge, jeg kan finde i makeup-pungen.

Hun stiller velvilligt op til fotografering efter endt seance. Svært tilfreds med resultatet.“Prøv at vise mig dit mest scary face, Mille”, siger jeg. Trunten stiller sig an med et mut stenansigt. Åbenlyst ikke i humør til noget som helst Halloween-scary.Cille får føjet fregner til hendes naturlige samling – plus en rundtur med kohl’en så hun også bliver til en friendly heks.De er begge helt overstadige og spurter rundt med deres græskarlanterner og koste.

Det ene øjeblik krammer de livet ud af hinanden. Det næste øjeblik er de dødeligt uvenner.

Adfærden ligner den, vi vist alle kender fra Juleaftensdag.

Rastløshed.

Frustration.

Forventningens glæde.

Begejstring.

Om formiddagen har de klargjort slikskålen sammen med Farmanden. Og da de endelig får lov til at tage heksekostumerne på, spurter de over til naboen for at trick-or-treat’e ved højlys dag. Åh, den søde ventetid!Sen eftermiddag begiver Martin, Mormor og pigerne sig afsted sammen med denne her flok (u)hyggelige venner.Jeg bliver hjemme for at lave mad og besvare dørklokkens ringen ved at kaste slik i hovedet på bittesmå børn, så de følgende billeder er helt og aldeles courtesy min veninde N. (Tak, N!)Efter knapt 2 timers trick-or-treating, vender børnene hjem med græskar lastede til bristepunktet.

Baby-K – det lille græskar – og Mille – den friendly heks – var gruppens modige dørklokkestemmere. De har helt sikkert høstet ekstra godis qua den imminente cuteness-faktor, tror jeg?

Mormor har begået et grøntsags-skelet som modvægt til karameller og Mars-barer.Det tager børnene et splitsekund at pligtspise spaghetti, pølsehorn og grøntsagsstave, før de drøner ud i trampolinen, hvor de befrier græskarlanterne for deres indre pres.

Sukkersherifferne rider på bølger af skum, vingummi og karameller. De hjælper hinanden med at klistre tatoveringer på armene, kaster med slikpapir og hopper lidt af sukkeret væk på trampolinen.

Sikke en fest!

“Godt den er overstået”, siger den gamle, mavesure dame.

Nu er der blot tilbage at udplyndre børnenes sliklagre henover de næste par uger. For den slags handlinger bliver jeg aldrig for fin til at udføre i svage øjeblikke.

Jeg er trods alt Den Øverstkommanderende Sukker-Sherif i Ørkenstaten.