Hvornår er det weekend? – Fortsat

Noget forunderligt sker, mens vi gør holdt i Sharjah nord for Dubai.

Khaleed – vores ørkenturguide – bemærker det straks og ler højt.Pigerne bemærker det også – og strækker armene ud af vinduet for at mærke de varme, tunge dråber, der daler drypvist fra en grå himmel.Det småregner i Ørkenstaten!

Se, dét er en begivenhed af rang. Det er ved Gud ikke hverdagskost.

Den lette regn gør ørkenturen sval og behagelig.Det er skønt at være i ørkenen igen efter en lang sommer.

Pigerne er straks igang med sandleg.
Familien A nyder også oplevelsen.

Af fint, blødt, lunt sand mellem tæerne.

Af udsigten til uendeligheden.Khaled tapper luft ud af dækkene, før vi skal ræse i ørkenen.

Bagefter kommer han over for at tage billeder af Storfamilien.

“Jump”, råber han ivrigt – og det gør vi da så. I solens sidste stråler.Efter en halv times rutschebanekørsel i sandet, ankommer vi til Arabian Night Tours’ Desert Camp, hvor vi har fornøjelsen af den arabiske version af spansk grisefest.

Vi har været snedige og nappet en køresygetablet hver før afgang, så vi har rent faktisk appetit til festen.

I stedet for helstegt pattegris og kander med sangría spiser vi grillet kød, hummus, pitabrød, falafel og friske salater med 7Up til.

Og manden-der-kan-dreje-rundt-i-20-minutter-uden-at-knække-sig er her sørme også.Udklædningshjørnet må vi lige besøge.

Da aftenen lakker mod enden kommer mavedanserinden på scenen. Hun inviterer Cille op for at lære hende et par tricks, mens jeg – den politisk ukorrekte tante – vælger at introducere vandpiberygning for de store børn.Kl. 21 triller Landcruiseren ud af ørkensandet og krydser henover et par vejbaner, før vi er på rette kurs igen.

Sydpå.

Mod Dubai.

Næste morgen fortæller Onkel Jette historier om den lille, bredmundede frø, så pigerne klukker af grin. Hans publikum er tryllebundet og taknemmeligt.Og før vi skal til brunch på Desert Palm Polo Club, når Anna og Tina da lige et smut forbi smukkeseringssalonen. Ikke at vi behøver den slags – men det føles så skønt?Desert Palm Polo Club har sæsonsstart medio oktober, men det er desværre fortsat for varmt til at spille polokampe, må vi konstatere, da vi ankommer. Så vi nøjes med at se ud over den imponerende grønne og velfriserede polobane – uden heste og ryttere – mens vi fortærer den ene portion mad efter den anden.De stakkels firbenede bliver nok overophedede?

Og det gør de tobenede egentlig også.Efter en dejlig buffet får vi en rundtur i poloklubbens stalde. Klubbens ejer har 300 heste i sine velholdte stalde – og herudover har han plads til 100 heste, som kan stå opstaldet for hvem end der måtte have fornøjelsen af at eje en lille hest eller to…

Staldpasserne er flinke og trækker en af de rolige ponyer ud, så vi kan få lidt nærkontakt.Hestene står bundet i deres folde, fordi de netop er blevet striglet og klar til at øve parade.Cille nyder at være i stalden og løber rundt for at se på hestene sammen med Familien A, hvis kvindelige medlemmer er meget hesteinteresserede.Mille synes at hestene lugter grimt af “cow poo”, men hun vil gerne ae dem lidt over mulerne.

Senere ånder hun dog lettet op, da vi kommer uden for i den friske luft.Vi får et glimt af hestene, der er ude for at blive trænet. Hver rytter har 5 heste på rad og række at holde styr på.

Imponerende.Efter en superfin rundvisning triller vi retur til swimmingpool i hvidmands-ghetto.

De sidste solstråler skal nydes, før Familien A sætter kursen mod efterårs-Danmark.

Og før vi ved af det, så er weekenden jo forsvundet.

Pist.

Væk.

Overstået på et tidspunkt, hvor vi lige var kommet så godt igang i Storfamilien.

Hvornår er det weekend – igen?

Tusind, tusind tak for dejligt besøg, Familien A!

Vi ses til jul!