Hijiri og venn-diagrammer

Hvornår er det weekend?

Nøj, hvor har vi glædet os til denne her weekend!

Så meget, at vi laver lektier på forskud og har god tid til at øve blokfløjte.IMG_0284Cille har opnået “det hvide bælte” i blokfløjte (som det ses) – og hun arbejder nu dedikeret på at spille næste stykke så godt, at “det gule bælte” kan komme på tale.

Men endelig er de her!

Familien A, forstås.

Eller “Onkel Jette”, som Mille vælger at kalde alle familiens medlemmer i en form for paraplybetegnelse.

Det første vi gør, er at lægge storfamilien i blød.IMG_0285Det kan sådan en flok efterårsramte danskere ret godt lide.

Og det kan de udelivs-hungrende immigranter i Ørkenstaten også.

Om aftenen tager vi lige et restaurantbesøg ved Dubai Fountain igen-igen.

Bemærk den fine nymåne, der lyser midt på himlen.

Det er en smuk (og komplet tørlagt) arabisk nytårsaften.IMG_0292Børnene nyder musikken, det springende vand og de funklende lys på nattehimlen over omnipotente Burj Khalifa.IMG_0293Kl. 21 kapitulerer småbørnsfamilien og overlader Dubai Mall til familien-med-de-store- børn.

Næste formiddag drikker Anna og Tina kaffelotter.IMG_0295Og leger med Barbie-dukker.IMG_0296Mens de mandlige medlemmer af storfamilien får en nær-dyrs-oplevelse i verdens største akvarium.IMG_0299 IMG_0298Pigerne står foran glasset og venter spændt på at se deres Far og Onkel Jette komme snorklende forbi blandt hajer, klumpfisk og store rokker.IMG_0300Bedst, som de 3 herrer endelig kommer til syne, råber Mille helt ulykkelig: “I want my Daddyyyyy”…IMG_0301IMG_0305Martin vinker ivrigt, da han får øje på os.IMG_0311Efter en halv times svømning i Atlantis’ bassin kommer mændene retur.

De overlevede denne gang.

Hajerne må have været velfodrede?

Ihvertfald bliver enhver undertrykt fantasi om potentielle udbetalinger af livsforsikringer gjort til skamme…

Men i morgen er der atter en dag.

Dér forsøger vi os i stedet med ørken-ræs.IMG_0319

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hijiri og venn-diagrammer