Fugt
Here we go again?Selvom vejrdiskussioner ikke nødvendigvis burde være en nationalsport i en Ørkenstat, hvor forandringerne mellem “årstiderne” er ret begrænsede, er det mig alligevel tvingende, bydende nødvendigt lige at underholde lidt med?.vejret!Før vi flyttede hertil, var jeg helt (naivt) overbevist om det saliggørende i at komme væk fra slud, regn og blæst.
Så måtte man da endelig kunne slippe for forkølelse, hoste, ondt i halsen og influenza?
Men den slags får vi stadigvæk – bare af indeklimaet nu, hvor A/C kombineret med små rum med små børn (og manglende udluftning) skaber en effektiv virusspreder.
Og så er der den lille hage ved historien, at Clever-Clogs ikke havde tjekket, at Dubai er et tropisk ørkenklima.
Ikke sådan et tørt, Sahara-lignende klima, hvor temperaturen i sig selv er udfordringen. Nej. Temperaturen kan jeg leve med.Dubai’s tropiske hede er en kvælende, herreklam fugt i fundamentet-agtig oplevelse, som får selv det mindst transpirerende alfevæsen til at svede som en flyttemand.
Scooter-prinsessens ansigt matcher ballet-outfittet i løbet af ét minuts fysisk udfoldelse udendørs. Også selvom vi er i oktober måned og derfor i teorien burde være “ovre det værste”.Sveden pibler ned fra hendes tindinger og gør håret helt stift af salt, så det skal vaskes hver aften.
Og så skal vi slet ikke tale om Moren, der puster og stønner for at følge med scootergirl. Jeg er ikke bare fugtig-klam. Jeg er vel nærmest dét, man kan betegne som drivende våd.
På hele kroppen.
Under tøjet.
Undertøjet.
For ikke at tale om håret, der er knasende tørt af A/C og krusende vildt af fugten.
Om morgenen vågner vi til vinduer, der er helt duggede af den høje luftfugtighed.Hende her ligger og strækker sig, mens hun spørger: “Is it a foggy day today, Mummy? Will we be able to see school from the car windows, tror du?”I dag var proklameret til at blive en helt igennem kvælende dag med op til 97-99% luftfugtighed, men indtil videre er vi sluppet med nådige 67%.67% luftfugtighed. Kombineret med 32 graders varme, der føles som 37 grader.
Det er sådan lidt ligesom en sauna-tur, hvor det er meningen, at man skal udføre hverdagsgerninger på normal vis.
Bære tasker og indkøbsposer; løbe efter uartige rollinger, der ikke lytter efter i trafikken; vente tålmodigt i den lange kø og så fremdeles.
Alt i mens fugten breder sig i bukser og bluser. Både dem, du har på. Og dem, du gemmer i tøjskabene.
Og mens jeg mukker over piblende sved og klamme trusser – på et sted, hvor solen trods alt altid skinner – så sejler I måske væk i regn og gråvejr i Danmark?
Undskyld.
På forhånd.
Nu skal jeg nok sætte mig hen i et hjørne.
Klappe kaje.
Og kigge længselsfuldt i vejralmanakken, som lover mig, at lige om lidt bliver her herligt i et halvt år.
Et helt, halvt år, hvor min BH ikke altid er fugtig, og hvor jeg muligvis kan beholde øjenskyggen på øjenlågene – ihvertfald de første par timer, før den synker sydpå.
Hun ser også frem til vintervejr.
Vejr, hvor vi kan komme uden for og bevæge os frit.
Vejr, hvor det ikke længere brænder øjenvipperne og tåspidserne, når vi er udenfor i længere tid. Hvor vi kan trække vejret ind uden at føle heden brede sig i næseborene eller svælget.
Jeg elsker at være her, men jeg er blevet lidt usikker på om vi – de lyserøde repræsentanter fra det kolde nord – nu også er skabt til klimaet?
Også herfra Sydspanien, hvor det dog heldigvis ikke er så fugtigt, men stadig ulideligt varmt i mange måneder om året. Jeg tror man skal ha prøvet det for at forstå det. Får tit kommentarer om, at jeg da slet ikke er solbrændt når jeg besøger DK om sommeren. Er du gal mand, jeg gør alt hvad jeg kan for at undgå solen om sommeren.