Her bor vi

Vacciner

Hvis der er et emne, som virkelig kan dele vandene blandt småbørnsforældre – så er det vel vacciner og vaccinationsprogrammer?fotolia_18220636_vaccin_enfantPersonligt er jeg tilhænger.

Af vaccinationer, forstås.

Cille har fulgt det danske program som spæd – og siden har begge piger fulgt det britiske. Herudover har vi tilføjet hepatitis-vacciner, fordi vi rejser lidt rundt.

Vi lader pigerne vaccinere, fordi vi har det fulde ansvar for deres liv. På nuværende tidspunkt, ihvertfald.

Og for os virker det som den eneste ansvarlige løsning i forhold til den risiko, der ville være ved at få en af de her livsfarlige sygdomme. Også selvom der er risici ved vacciner.

6a00d8341bf67c53ef0167689bee84970b-800wiJeg har ræsonneret sådan, siden jeg engang sad overfor min praktiserende læge for at modtage x antal mange vacciner, før en særdeles eksotisk rundrejse.

Husker du, Mette?

Dengang havde jeg ikke den helt store holdning til vacciner og kunne ikke engang huske, om jeg var MMR-vaccineret eller ej.

Min læge berettede om, hvordan hun havde fået hepatitis i Afrika under et studieophold. Det havde taget hende knapt 2 år at blive rask igen. 2 år, hvor hun måtte sætte sine studier på stand-by og stort set intet kunne selvstændigt – foruden smerter, dødsangst og det generelle ubehag, naturligvis.

Det gjorde indtryk på mig, at et voksent, veluddannet og (i mine øjne) vældigt fornuftigt menneske, kunne ende i sådan en rædsom – og åbenlys forebyggelig – situation.

I Dubai er der pt. et stort fokus på vaccinationer.

Byen er tæt på at være en reel menneskelig smeltedigel, så det giver mening at få tjekket, om folk rent faktisk er vaccinerede – og ellers få flest mulige vaccineret pr. omgående.

Myndighederne oplever en del sygdomstilfælde, som vi stort set aldrig oplever på nordligere breddegrader. Og dem vil Dubai Health Authority gerne til livs hurtigst muligt. Naturligvis.Screen Shot 2015-10-04 at 11.03.52I disse dage har sundhedsmyndighederne kastet deres øjne på MMR-vaccinen, fordi de vil udrydde mæslinger/mæslingeudbrud.

Dubai Health Authority ønsker ganske enkelt, at samtlige børn fra ca. 3-års-alderen til ca. 16-års-alderen bliver MMR-vaccinerede.

Dette vil de i praksis gennemføre via skolernes sygeplejersker.

Der er ganske forvirrende udmeldinger i aviserne, på diverse internet-fora og i de respektive skolers kommunikation om emnet.

Hovedessensen i udmeldingerne er, at “man skal lade sit barn vaccinere, medmindre man kan fremvise dokumentation for, at barnet rent fysisk ikke kan tåle MMR-vaccinen”.

Dén udmelding får langt de fleste til at fare i flint! Temperamenterne bruser og der debatteres ivrigt.

  • Hvad med alle de børn, der følger vaccinationsprogrammet og allerede har modtaget MMR-vaccinen?
  • Skal de vaccineres igen – til ingen verdens nytte?
  • Og dermed udsættes for dén risiko, som altid er til stede ved en vaccination?

Nogle skoler svarer ja til ovenstående. At der ikke er noget at rafle om, medmindre man decideret er allergisk over for vaccinen. Og den slags skal naturligvis kunne dokumenteres med et brev fra en læge.

Det forekommer vanvittigt. Som om Dubai’s Mæslinge-Ghost-Busters pinedød skal forcere et flueben ud for hvert barn, uanset om barnet allerede er up-to-date på vaccinationsprogrammet?

Andre skoler svarer et nølende ‘øhhh’. At forældre kan udfylde et skema fra Dubai Health Authority, hvori man nægter at lade ens barn vaccinere i skoleregi – og så kan man vedhæfte dokumentation for udført MMR-vaccination. Måske vil det så betyde, at man ikke skal gen-vaccinere barnet? Måske?

Som altid er det en kende forvirrende, når myndigheder melder noget ud i en Ørkenstat.

På overfladen virker det så sort-hvidt; så forceret, så kategorisk.

Hvorfor lade vores MMR-vaccinerede børn gen-vaccinere uden faglig begrundelse?

Men som altid skal alting tages med et gran salt.

Vores skole har lovet, at de ikke vaccinerer børn, hvor forældrene har udfyldt et skema med “nægter at lade barnet vaccinere”. Og jeg sætter min fulde lid til at de holder deres løfte.IMG_0162Hvorvidt Dubai Health Authority så har tænkt sig at kontakte mig for lige at drøfte Milles upcoming booster-vaccine eller ej?.dét tvivler jeg stærkt på, at de måtte have ressourcerne til.

Og vi tager forbi lægen en af dagene for at få kigget vaccinationskortene igennem, det gør vi.IMG_0161

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her bor vi