• ···
Eid Al Adha

O’ man, Oman!

Eid Al Adha’en er over os.

Der er dømt løssluppen feriestemning og marathon-morgenkaffe.

Og endda et lille road trip.

O’ man – vi skal til Oman!uae_map1lVi kører stik nordpå igennem emiraterne Sharjah, Ajman, Umm Al Quwain og Ras Al Khaimah til vi rammer grænsen mellem De Forenede Arabiske Emirater og den lille Omani-enklave Musandam.IMG_0054Her er grænsekontrollen på Emiraternes side. Vi betaler 35 dirhams (63 kroner) per person for at krydse grænsen. IMG_0056Et minut senere kommer vi til Omans grænsekontrol. Her betaler vi 50 dirhams (90 kroner) per person for at krydse grænsen.
IMG_0058Vi har endda fornøjelsen af at stå i kø i halvanden time for at få stemplet passene og betalt for visum på Oman-siden. Og når man mindst forventer det, er pigerne faktisk englesøde.

Det er som om Gud og hvermand skal til Musandam hen over Eid’en. Præcist som os.IMG_0042Ligeså snart vi krydser grænsen mellem De Forenede Arabiske Emirater og Oman, er der  en verden til forskel.

Emiraterne er gyldent ørkensand, der skifter farve fra det ene emirat til det næste. Der går kameler i ørkenen og dadelpalmerne står sirligt plantet langs vejene. Der er byer af varierende størrelse med jævne mellemrum.

Oman (Musandam) er dramatisk, goldt bjerglandskab. Der er geder, som græsser koncentreret langs vejkanten. Og støvede, fattige landsbyer og små fiskerlejer langs kysten.IMG_0052IMG_0063Efter grænsekontrollerne kører vi en time langs kysten – med havet på venstre side og skarpe klipper på højre side.IMG_0061Chaufføren får fornøjelsen af det ene nålesving efter det andet. IMG_0070IMG_0066IMG_0068Cille og jeg nyder den uendeligt smukke udsigt, mens Mille får sig en lille lur. Det er varmt – og lidt en lang tur på grund af den langsommelige grænse-proces.IMG_0065Efter en times bjergkørsel ankommer vi til Khassab, Musandam-enklavens centrum for turisme, om man så må formulere det.

Mest af alt er der tale om et søvnigt fiskerleje, der ligger helt ideelt for dagsturisme i De Arabiske Fjorde.IMG_0071Vi har været sent ude med at finde et hotel i Khassab, og er derfor endt på det lidet anpriste Diwan Al Amir. Der var fuldt booket alle andre steder – og så må man undlade at læse for meget på TripAdvisor…30755257Hotellet ligger ene og alene. Som et fejlslagent forsøg på noget moderne-glas-halløj midt i støvet ingenmandsland – og vi kommer til at grine lidt i vores executive suite, der er så langt fra executive, som det er muligt.IMG_0075IMG_0079Men det er helt okay. For retningen mod Mekkah er indikeret i loftet – og der er et smukt bedetæppe i det ene skab. Det må i dén grad siges at gøre det ud for service og luksus.IMG_0072Næste formiddag stævner vi ud i en fin, gammel dhow fra havnen i Khassab.
IMG_0091IMG_0086Med denne fantastiske Omani dhow-skipper ved roret, der stort set ikke ytrer sig undervejs – med undtagelse af et par diskrete bønner. Han taler ikke engelsk, men modtager meget gerne mine henvendelser med armsving, pegende fingre og begejstrede smil.IMG_0087Besætningen byder med det samme på arabisk kaffe med kardemomme og de lækreste, små omani-dadler, dyrket i Khassab. De er glade, gæstfrie og utroligt hjælpsomme.

Her er det vores tunesiske guide, der beværter søde N.IMG_0085Vi er 7 danske familier, som har lejet en dhow for en dag.
IMG_0124Børnene går straks igang med at lege sammen. De kender hinanden på kryds og tværs.IMG_0083Der er hyggeligt med tæpper og puder ombord, som indbyder til afslapning og hygge.IMG_0129

IMG_0096Efter at have sejlet i ganske kort tid, begynder vi at kunne ane delfiner i farvandet.IMG_0100Inden længe er der delfiner omkring alle de dhows, der er stævnet ud fra Khassab her til morgen.

Det føles næsten som om delfinerne leger med skibene og følges med os, indtil deres opmærksomhed bliver rettet mod noget andet og mere spændende.IMG_0104Børnene hujer og peger. Delfinerne er – selvfølgelig! – et kæmpehit hos både store og små.

Vores guide fortæller os, at delfinerne er sky. Det er aldrig lykkedes for nogen at “svømme med dem” her i fjordene – og hun-delfinerne er voldsomt aggressive, når de har unger, hvis man da skulle forsøge at nærme sig dem.

Vi nærmer os nu mere lavvandede dele af fjordene. Vandet går fra at have været 40 meter dybt og mørkeblåt til at få en smuk, lysende smaragdgrøn farve.
IMG_0093IMG_0113Lige omkring hér er der blot 6 meter dybt og det indbyder da til svømning!IMG_0116Vi har ikke fået købt voksen-flippers, men en redningsvest under maven er en stor hjælp, når vi svømmer med pigerne.IMG_0117Cille og Mille vil begge gerne være i vandet en stund, men de er ret hurtigt oppe igen. Det er vist lidt overvældende første gang, de sådan er i vandet fra en båd.

Efter en times fri-svøm er der dejlig frokost ombord. Besætningen har rigget til med curries, ris, salat og pitaer med hummus. Maden blev sejlet ud til os med en take-away-båd. Sådan!IMG_0114Der er så uendeligt smuk her i Arabiens svar på de norske fjorde. Ikke at jeg har et sammenligningsgrundlag, idet jeg har Norgesruten til gode, men det her slår benene væk under mig.IMG_0090Senere stopper vi igen for at svømme.

Her fodrer børnene fisk med toastbrød og bananer.IMG_0109 IMG_0111IMG_0120Efter godt og vel 6 timers sejlads (17 kilometer, ifølge guiden) sætter vi kursen mod Khassab.

De fleste af os sidder på hjemsejladsen med følelsen af at have leget Familien Beha i “Kurs mod Fjerne Kyster” for en dag.

I mødet med de vilde delfiner.

Ved synet af de golde bjerge på en diset horisont.

I følelsen af det salte vand mod huden, når vi skvulper rundt og ser på zebrastribede fisk.

Ved smagen af den søde tyrkiske te og den krydrede arabiske kaffe.IMG_0089Jeg overvejer seriøst, om jeg skal være en dhow-skipper i De Arabiske Fjorde i mit næste liv.
IMG_0125Fredfyldt og afstressende ville det ihvertfald være.

O’ man, Oman… Jeg vil se mere af dig!

   

Skriv en kommentar

  • O’ man hvor det river i hjertet af savn efter ørkenenen, klipperne, havet, fiskene, smagene, duftene, tæpperne, himlen, lydene. Jeres piger vil takke jer til evig tid for den enestående oplevelse, det at have boet under en arabisk himmel. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det håber jeg inderligt, at de vil gøre, Maria. Men man ved aldrig med de kære børn 🙂
      Og du skal være velkommen, skulle savnet efter Arabiens lande blive for stort.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Lyder som en rigtig dejlig oplevelse og tur …..❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eid Al Adha