Farvel

Sidste morgen i Danmark byder på et vejr, der passer ret præcist til min sindsstemning.Farmor og Cille fordriver regntiden med at opstille små Shopkins-figurer, som Cille har fået i fødselsdagsgave.
I mens ringer Mille og jeg til Morfar, Mormor og Moster-Søsteren for at sige farvel. Onkel Mich kommer også forbi for at sige farvel, før han skal på arbejde.Senere henter vi Kusine Meme for at nyde de sidste, kostbare timer sammen.Faster D støder til selskabet efter arbejde. Hun er garanten for den gode stemning på en dag, hvor humøret helt naturligt ikke er på sit højeste.Ved 19-tiden afleverer vi den trofaste Toyota Auris, der har kørt 3.900 km. på vores 6 ugers Tour de Danemark.

Pigerne fryser. Det er smågråt og småvådt. Vejret nærmest skubber os afsted mod Ørkenstaten og den evige sommertilstand.Farvel, Danmark.

Vi ses til jul.

Ved 22-tiden går vi ombord på Qatar Airways’ fly til Doha.Pigerne sover stort set hele turen. De er helt stille og søde, så jeg for en stund glemmer, at de er trolde og ikke prinsesser.

Hjemme venter ørkenvarmen på os.

Jeg havde helt (lykkeligt) glemt, hvordan det føles, når man for det meste er fugtig-svedig fra yderst til inderst.

Jeg havde også helt (lykkeligt) glemt, at det bliver buldermørkt omkring kl. 19, nu hvor vi har vænnet os til lyse sommernætter i Danmark.

Jeg havde endda helt (lykkeligt) glemt, hvor tingene står i køkkenet og koden til mit visakort.
Men virkeligheden kalder på mig.

Hverdagen ligger lige rundt om hjørnet.

Der skal pakkes kufferter ud. Der skal vaskes tøj. Der skal stryges navnemærker i uniformerne. Der skal købes stort ind til det gabende køleskab og de tomme skabshylder.

Vi har gemt et presserende sko-indkøb til sidste øjeblik. For børns fødder har det med at vokse om sommeren, så jeg turde ikke købe skolesko før sommerferien.

Her er Far og Mille i færd med at prøve sorte uniformssko. Bemærk at Regnskabschefen har fået sig et par ægte araber-sandaler. Nu mangler han bare en kridhvid dish-dash og et trimmet fuldskæg for at assimilere maximalt. Jeg venter spændt. Det må vel komme?

De små buttede barnefødder bliver nærmest klemt ned i lakskoene. Det er så surrealistisk for mig, at 3-årige Vilde-Mille skal have uniform på og gå i skole lige om lidt.Pigerne ender med at få helt ens GEOX laksko, da det er den eneste model i butikken, de kan passe.

Store vikingefødder har ikke frit valg på alle skohylder – og britiske Clarks, som vi plejer at købe, melder alt udsolgt i pigernes størrelser.Farmanden lokker med kaffe og kage på yndlings-caféen, ligeså snart vi er færdige med skoindkøbene. Det er med at højne moralen hos mandskabet, mens det er muligt.

Af den grund tager det os kun et øjeblik at få fundet idrætssko. De er glow-in-the-dark, må man konstatere.I morgen går det løs.

Jeg skal starte på mit nye job som støttelærer på Dubai International Academy.

Cille skal til ‘Hopes and Dreams’-møde med sin nye klasselærer, Miss Laura Dunne – og de skal også ind at hilse på dansklæreren Louise.

Jeg har sommerfugle i maven x 3 her til aften.

På Cilles vegne. På Milles vegne. På mine egne vegne.

I morgen starter et helt nyt kapitel.