Feriedalren
Vi laver absolut I.N.G.E.N.T.I.N.G.Passer dukkebørn.
Sopper i solen.Pynter os med nye fjer.Og vanvittigt søde mennesker inviterer os på lækre middage, så vi ikke engang skal tænke på at lave mad selv.
Hvis ikke vi var luddovne i forvejen, så er vi ved at blive det.
Og det føles aldeles skønt at være helt nede i gear, når nu bevidstheden om at hverdagen kalder igen, bliver stærkere og stærkere for hver dag, der glider forbi.Forleden tager vi på Bakken.
Vi har ikke været der, siden vi slentrede rundt som nyforelskede hånd i hånd, mens vi spiste alt for store soft-ice og alt for mange brændte mandler. En del af forlystelserne er lidt nedslidte, men den slags ser børn heldigvis ikke.
Pigerne er ihvertfald svært begejstrede og løber fra aktivitet til aktivitet.Efter en lang række forlystelser, går de over til at fiske ænder og frøer. Og de spiller på heste i Derby-Spillet, præcist som deres Far plejede at gøre det som lille purk sammen med sin Mormor.De har begge heldet med sig i 1. spil og tager glade imod chokolade, som deres forældre fortærer på hjemvejen.
Vi lægger selvfølgelig også vejen forbi Korsbæk. Kan man andet?
Det er hyggeligt at gå og udpege veteranbilerne og tingene i udstillingsvinduerne for pigerne.
Umiddelbart ser det ud til at Bakken har fået en seriøs revival med Korsbæks opstandelse. Ihvertfald blandt det såkaldte Grå Guld.
Og det får gentagne gange smilet frem, når vi ser alle de søde, gamle mennesker, der henter kager og balancerer med soft-ice, mens de trisser afsted med enten rollator eller hinanden under armen.
Det er så livsbekræftende og glædeligt.Efter en dejlig eftermiddag med højt solskin, vender vi næserne hjemad mod Farmors hus med maverne fulde af pommes frites og is.Senere sætter den Hillerødske Storfamilie hinanden stævne på naturlegepladsen Eghjorten. Picnickurven er fuld af hindbærsnitter, croissanter, slik og frugt. Naturligvis.
Naturbarnet Cille forsvinder straks på en Jorden-er-forgiftet-bane, der fører hende et godt stykke ind i skoven.Vi er vilde med denne her legeplads, som Naturstyrelsen virkelig skal roses for.
Det er morsomt at se hvordan de forskellige dele af legepladsen forandrer sig lidt år for år i takt med den naturlige nedbrydelse af træstammerne.Når vejret arter sig sådan hér, så har jeg pludselig meget lidt lyst til at vende tilbage til sandkassen, hvor der velsagtens fortsat er 50 grader på en god dag.
Det bliver en brat opvågning. Godt, at der endnu er mange dage til feriedalren.
Ingen kommentarer endnu