De Rødhåredes Klub

“Jeg vil så gerne lege igen med min kusine, som ligner mig allermest. Vi har the same hair colour and freckles on our noses”.Cille hopper op og ned foran mig. Hun er vild af begejstring ved tanken om sommerferie i Danmark.

Og hun husker fra sidste år, hvor vidunderligt hun havde det sammen med sin kusine.Virkelighedens Pippi drømmer om at gense den anden Virkelighedens Pippi. I virkeligheden. Hvor sødt er dét lige?

Kusinen, der ligner hende allermest, er rent faktisk min kusines datter. Så kusiner er de ikke ligefrem, men det kalder vi det da bare. For nemheds skyld.

Det ydmyge ønske blev afgivet for et par måneder siden i en Ørkenstat.

Og nu har vi endelig chancen for at indfri ønsket på en solskins-skøn søndag.

Vi tropper således op til Årsmøde i De Rødhåredes Klub i min kusines have på Syd-Fyn.De Rødhåredes Klub tæller 9 personer på denne dag: Min Faster, Onkel B, Kusine A, Moster-Søsteren, min Svoger, 2 af min kusines børn og mine egne 2 piger.

Tilbage – og helt ude af klubben – sidder 5 personer: Min Mor, min kusines mand og 1 af deres børn, elskede niece Jo og jeg.

Jeg elsker De Rødhåredes Klub og ville ønske, at jeg var medlem. Faktisk var ønsket så stærkt efter fødslen af Cille, at jeg en overgang var farvet lettere rødlig (med blandet resultat og meget begrænset lovprisning).De Rødhåredes Klub står stærkt i min fædrende del af familien. Det recessive gen MC1HR hopper og danser sin vej igennem pige- og drengebørn og går mange, mange generationer tilbage i tiden.

Og jeg vidste helt intuitivt, at jeg bar rødhårede børn under begge graviditeter.

Det kom aldrig som en overraskelse.

En blegfis uden særlige karakteristika (jeg taler her om mig selv og ikke min smukke mand, der ligner en ung Jack Nicholson) gemmer med 100% sandsynlighed familiens rødhårs-gen, så det kommer til udtryk i stedet for mine egne vage træk.

Og hvad er egentlig skønnere end rødt hår og fregner?Set med vores tids øjne er det noget særligt – på den gode måde.

Min Far kan desværre fortælle helt andre historier fra sin barndom om behandlingen af rødhårede.

Den slags bliver mine piger heldigvis ikke udsat for – hverken i Danmark eller i Dubai.Og der er en reel årsag til at jordbærhjelmene vækker opsigt; udpeges på lang afstand og fotograferes lystigt.

Blot 2% af hele verdens befolkning ser sådan ud.Jeg håber inderligt, at mine egne piger får chancen for at forære røde-genet videre. Ligesom min Kusine A har gjort det i 2 ud af 3 børn.Årsmødet er helt forrygende. Hele arrangementet løber af stablen med store armsving, latter, leg og snik-snak.

Og de to Virkelighedens Pippi’er finder lynhurtigt hinanden og nyder at lege hele eftermiddagen i haven.Tusind tak for en skøn dag til alle De Rødhårede.

Vi elsker jer med hud og hår. Med hidsigt temperament og bly sarthed. Med fregner og frækhed. Ja – hele den røde pakke!

PS: Hvis du er vild med de sort-hvide shots fra Årsmødet i De Rødhåredes Klub 2014, så kig forbi Mick’s hjemmeside for mere information: http://mickoutzen.dk

Mick er fantastisk tillidsvækkende og intuitiv med børn i alle aldre. Billederne fra sidste år er knipset helt spontant i haven og er på ingen måde noget, som de rødhårede trunter stillede op til.

PPS: Inspirationen til dette blogindlæg kommer fra søde Jane K.P., som sendte mig denne vidunderlige fotoserie af rødhårede skønheder: http://www.huffingtonpost.com/entry/redheads_55b6447be4b0224d8832bf0f?ncid=fcbklnkushpmg00000063