Grænseløse venner

Efter 6 fremragende dage er de britiske tropper strøget videre til Wonderful Copenhagen, mens jeg selv får fornøjelsen af en bryllupsweekend på Fyn.

Her står vores børn i kronologisk rækkefølge med yngste yderst til venstre og ældste yderst til højre. Vikingebørnenes højde bliver pludselig slående?Og her er de fotogene forældre.Symbiosen i de små Fiskerhuse er brudt.Vi har krammet inderligt farvel og rystet numser for sidste gang i år.

Og det rører mig dybt.

Dybere end jeg havde forudset.

Måske er det fordi jeg ikke ved præcist hvornår vi ses næste gang?

Måske er det fordi jeg ved at sandsynligheden for at vi nogensinde kommer til at leve det skønne, wholesome Suffolk-liv igen er minimal?

Måske er det fordi det gør ondt, når en rigtig god æra i ens liv på en eller anden måde er endegyldigt forbi?Heldigvis har vi jo stadig The Coxes and The Ringlands! For venner er venner – uanset distance, tid og sted.

Rigtige venner er vel i virkeligheden grænseløse?

Og dén tanke trøster mig, trods alt.Det har virkelig været en fantastisk ferieuge – også selvom vejrguderne var alt for gavmilde med regn og rusk.

En skøn eftermiddag blev det dog til på stranden – med sol, drager og sandslotte.

Vi lykkedes endda med at spise uden for et par gange.
Jeg havde visualiseret hvordan hver eneste måltid skulle spises ved et langt fællesbord på græsset, hvorefter børnene skulle vimse rundt og finde biller, snegle og sommerfugle.

Men koldskål med kammerjunkere og jordbær smager også fint indendøre, når nu det ikke kan være anderledes.Det manglende sommervejr fik os til at fravælge en tur i Legoland. Børnene er simpelthen for små til en hel dag i småregn og blæst.

I stedet lægger vi vejen forbi Mini-byen i Varde, hvor vi har forklaret dem, at der bor feer og trolde i alle de små huse, hvis blot de kigger ordentligt efter.
Ingeniøren tjekker også lige om håndværket er i orden.Og vi får et billigt grin over Varde Kommunes selvkørende græsslåmaskiner, Maj-Britt og Irene. Her er det sidstnævnte – Irene – der bliver helt forvirret og kører i cirkler blandt de vilde unger, der løber hende i hælene.

Pigerne leder efter feer i de gamle gårde og forsøger at kigge ind gennem ruderne. Her er de blevet sat i Vardes gamle arresthus.Og Sct. Jacobi Kirke bliver undersøgt på nært hold – både i miniformat og senere på Torvet i den virkelige version.100.000.000 tak for en skøn ferie – Victoria, Tim, Bea & Bertie – Clare, Simon, Sophie & Daniel.

Vi savner jer allerede og taler om jer hele tiden. Der er ferieminder og små jokes, som hele tiden dukker frem i mit indre, så jeg smiler for mig selv.

Vi ses i Great(est) Britain næste sommer!