Ting, vi pludselig værdsætter

“Se, Farmor, en snegl!”Cille står i haven her til morgen og signalerer ivrigt med sin stive pegefinger.

Der er noget så fabelagtigt interessant som en snegl med hus på ryggen. Dér – lige midt på trappen!

“Jaeh”, svarer Farmor uden at udvise den helt store begejstring. For snegle er der nok af, når man bor i udkanten af en stor skov.

Jeg griner højt. “Du er sgu’ nødt til at udvise lidt mere entusiasme, Farmor”.

For vi – ørkenboerne –  ser ikke andre bløddyr end gekkoer og firben til daglig. Og så er en dansk snegl med hus altså en helt eventyrlig oplevelse, hvor hverdags-triviel den end måtte synes!I det hele taget er det som om vi nu værdsætter de små, nære ting i Danmark, fordi de pludselig føles eksotiske. Fordi vi ser dem med helt andre øjne. Fordi de er tilnærmelsesvist modsatte af vores hverdags-virkelighed og dagligdag.

Som da jeg i morges løber en tur i Grib Skov og fornemmer, hvordan den blide sommerregn falder på mig igennem bøgenes store kroner. Og duften fra den friske, fugtige skovbund sender bølger af sommerminder igennem mit hoved.

Efter at have været “lukket inde” i et par måneder på grund af heden, så er den svale (eller bør jeg vælge jeg ordet ‘friske’?) danske sommer en lise for sjælen. Også når det er overskyet. Og også når det regner.

Eller når jeg rejser mig for at tage et glas koldt, friskt drikkevand – fra hanen! – i stedet for det evindelige flaskevand. Nu forekommer det danske drikkevand (direkte fra undergrunden) mig at være en meget fornem ressource, der bør prises og værdsættes noget mere.

Og Mille er eksempelvis ved at briste af stolthed over at måtte have en jakke med hætte på! Hvor spændende med det der overtøj, når nu man ellers aldrig har den slags på.
Cille vejer selv de danske ærter af i Føtex. Hun synes at det er noget så spændende selv at måtte trykke på knapperne – for den slags har vi jo ‘folk’ til i Dubai. Og der er faktisk noget herligt ved helt selv at udvælge ærterne, stoppe dem i posen og så trykke på mærkaten for ærter. Kan selv, vil selv.
Vi dufter til de danske jordbær i bakker og køber fluks 4 styks – for jordbær kan man vel aldrig få for mange af? Og de her er ikke importerede fra USA, som dem vi kan købe i Dubai. Og de her har aldrig været på en halv jordomrejse i en kølecontainer, som gør at de hverken dufter eller smager af det, de er født til at være.

De her jordbær dufter af den sommer, som de er vokset frem i.Vi tilbringer dagen i Familien M’s dejlige have med trampolinhop, store kram og gode grin. Ind i mellem leg og snak, spiser vi franskbrød og cremelinser, bælger ærter og bider i jordbær. Det bliver ikke ret meget hyggeligere. Det er så fantastisk at opleve, hvordan pigerne lynhurtigt finder deres ben i vores familie og vennekreds, når vi er i Danmark hvert halve år.

Jeg føler mig både lettet – og ret stolt, hvis jeg skal være ærlig.

For det er jo ikke givet.

Og bliver ikke taget for givet.

Hver gang jeg ser dem tage imod – og selv blive taget imod – med hjertelighed, bliver jeg varm af taknemmelighed.

Over at vores set-up virker.

Over at vi ikke oplever, at der bliver skabt en stor distance mellem pigerne og vores nærmeste i Danmark.

Senere inviterer Farfar på Hansen Is i Sørup Ishus lige uden for Fredensborg.Vi har trøjer under jakkerne, for det ville være synd at sige at det er en lun sommeraften ved Esrum Sø.Men der skal mere til at forhindre os (og mange andre) i at fortære en stor vaffelis med hjemmelavet hindbærskum og flødebolle.Før vi vender snuden hjem mod badekar og sengetid, løber vi lige sukkeret lidt ud af kroppen med en hundelufter-tur.Og jeg noterer mig, hvor ufatteligt grønt her er.

Det hænger sammen med regnen – jovist – men hvor er det dog smukt og så godt for mine øjne, der plejer at se på skyskrabere eller sandbanker i horisonten.Og her er skyformationer at betragte i det uendelige.

Skyer har vi få af i Dubai. Så få, at jeg kigger en ekstra gang, hvis der pludselig er en sky.Vi bare elsker denne her danske, friske sommertid.

Med gode venner, store is og små hunde i snor.