Min kone må gerne…drikke sig i hegnet

Cille sover ude og de sidste dages nydelse

Den er god nok.IMG_8676

Den Lille-Store Skolepige har pakket en weekendtaske.

Helt selv.

For 1. gang nogensinde skal Cille overnatte hos en veninde. En “sleep-over”, som hun kalder det.

Indtil nu har hun afvist at sove ude. Hun har hellere end gerne villet have en veninde til at overnatte, men hun skulle ikke lige selv nyde noget.

Indtil nu.

Vi er inviteret til at spise hos vores venner om aftenen for at ønske “god sommer og på gensyn i september”. Og efter en skøn aften med lækker mad og pigernes danseshow, trisser vi ud i den varme aften med kun én troldeunge under armen.

Eller rettere – på skuldrene.IMG_8679Hun ser ud til at nyde den udelte opmærksomhed.IMG_8680Senere modtager jeg et billede af 2 sovende piger. Og jeg ånder lettet op. IMG_8682Cille har klaret udfordringen med bravour, nu hvor hun følte sig klar.

Ikke en tåre.

Nærmest ingen afsked, da vi gik.

Savner hun da slet ikke sin Mor?

Så er det vel nok godt, at jeg har denne her dejlige, varme sengekammerat.IMG_8683Næste morgen klatrer Mille ud af dobbeltsengen og vandrer rundt på førstesalen, mens hun leder efter Cille.

Hun kalder igen og igen på Cille og kan ikke forstå, at hun er væk. Men hun bliver kæk igen, så snart morgenkaffen er serveret.IMG_8690Dagene går med at lave et absolut minimum.

Vi svømmer i pool’en og har legeaftaler.IMG_8634IMG_8635Pigerne roder konstant med krea-sager. De går fra skuffe til skuffe og vælger nyt, de kan beskæftige sig med.

Cille opfinder endda sin egen version af “snakes and ladders”-spillet, som hun spiller med Mille.IMG_8656IMG_8657Og fordi der går en hel måned, før vi er samlet igen i Danmark, tager Martin og jeg en dejlig kærestemiddag på Pai Thai i Madinat Jumeirah.

Vi sejler på kanalerne i en lille dhow over til thai-restauranten. Det er så romantisk.IMG_8666Der er crabcakes, satay-spyd, forårsruller, sticky beef og dumplings.

Og en uovertruffen pomelosalat med ristet kokosnød, chili og peanuts.IMG_8667Den søde tjener serverer jasminris i en kurv.IMG_8668Den grønne curry er stærk. Lige så vi kan mærke, at vi lever.
IMG_8669IMG_8670En måned er lang tid at undvære min elskede og min bedste ven i én og samme person.

Men samtidig er det også helt fantastisk, at vi piger har mulighed for at være i Danmark i 6 uger henover sommeren.

Vi taler henover den gode mad – om Dubai og om sommerferieplanerne.

Vi reflekterer over hvordan vores liv er helt forandret, siden vi flyttede fra Udkants-England til Ørkenstaten.

England står for os som det kernesunde, adstadige, naturlige og rolige liv. Et landsbyliv i grønne rammer. Det passede perfekt til at have helt små børn, hvor behovet for eventyr og oplevelser er i det helt nære og små – en gåtur langs floden, en is ved havet og den slags.IMG_8698Og nu til Dubai. Et sted, som stritter i alle retninger. Som så ofte føles skizofrent for os.

Dubai er himmel og helvede. En drøm og et mareridt. Det er skæg, ballade og ramme alvor. Det er nære venskaber og ren overflade.

Her er überluksus og voldsomme klasseskel.IMG_8700IMG_8701 Vi er enige om, at her er vanvittigt skønt at bo.

At vi er faldet godt til.

At vi har fået så mange dejlige venner og bekendtskaber, som vi næsten ikke havde haft fantasi til at forestille os på forhånd.

Men vi er samtidig også enige om, at stedet er som et fatamorgana i ørkenen.

En boble, der må briste.

Et stræde, hvor det ser ud til at alle skibe gennemløber uden at kaste anker.

Selvom det kan være svært at være adskilt som familie i en måned, så er vi også ved at være ret trætte af sommeren i Dubai. Af den fugtige, overvældende varme, som tvinger os til at være indendøre konstant, medmindre vi da ligger i pool’en.

Varmen skal opleves, for at man kan forstå, hvor rædselsfuld den er.

Og jeg ved godt, at det er svært at forestille sig, når sommervejret lader vente på sig i Danmark. Selvfølgelig er det ekstra svært at påskønne regn, når den siler ned på ens dyrebare feriedage.

Men der er trods alt grænser for hvor mange dukketeatre, vi kan lime, klistre og samle! Også selvom det var sjovt, mens det stod på.IMG_8693IMG_8692IMG_8691IMG_8694Og der er grænser for hvor mange gange, vi kan finde vandfarverne frem, selvom det da er fornøjeligt tidsfordriv.IMG_8707Så nu pakker vi altså nellikerne, vinker farvel til Farmanden – og rejser mod nord som en flok trækfugle, der er mætte af varmen.

Hej sålænge!IMG_8695

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min kone må gerne…drikke sig i hegnet