Sutteafvænning
Mille elsker sine sutter. Og der bliver bare aldrig det helt perfekte tidspunkt til at afslutte et stærkt, vanedannende kærlighedsforhold, vel?
Men i går aftalte vi, at Mille havde sin sidste dag med sutterne.
Det er vist mest Moren, der synes at ‘nok er nok’ – men Mille er med på spøgen. Her sidder hun og sutter farvel i morges. Spøgen er efterhånden ved at blive til alvor.Og hun hilser ømt farvel, før sutten stoppes ned i en pose.
Mille tjekker og gen-tjekker, at alle sutterne nu også er pakket ned. Vi kører om til den nærmeste postkasse, hvor hun selv skubber pakkerne igennem lugen, så hun forstår, at sutterne ikke kommer tilbage igen. Det er point of no return. Vi lavede præcist den samme manøvre med Cille – dog med den forskel, at sutterne rent faktisk blev sendt til Farmor og Mormor, fordi Royal Mail i England var til at stole på. Denne gang vil postbudet blot finde et par poser på bunden af postkassen fyldt med gnaskede sutter – uden afsender og uden modtager.
Og da vi kommer hjem, har Julemanden allerede været her med en bamse som belønning for at Mille har sendt sutterne hele vejen op til ham på Nordpolen.
Aldrig har Emirates Post arbejdet så hurtigt som her til formiddag!
Hvor spændende – håber hun tager putningen pænt i aften også!
Suttestop nummer 1 herhjemme (2 år og 11 måneder) gik som smurt til trods for en nu snart 6-årig, der virkelig elskede sine sutter højt og sneg sig til at bruge dem i tide og utide. Han spurgte efter dem to aftener, men ingen gråd. Næste suttestop (3 år og knap 3 måneder) gik knap så nemt, selvom han kun brugte sut, når han skulle falde i søvn – 12 aftener og nætter, der var virkelig hårde, men SÅ var sutten også glemt for den nu snart 4-årige 😉 Den 2-årige får lov at beholde sine et stykke tid endnu 🙂