Donationer modtages med kyshånd

Happy Valg-Dag!

Endelig oprinder dagen, hvor danskerne skal beslutte, om det er Lars eller Helle, der skal stå ved roret!Steering_wheel_ship_1

Hvis du spørger mig, så er de to statsministerkandidater lige lidt værdige.

Eller rettere – ret uværdige – begge to.137_1347278690.originalJeg har oplevet det som højst besynderligt at følge denne her valgkamp langt væk fra Danmark – bosiddende i et land, som er så langt fra et vestligt demokrati, som vi kan komme.

Temaerne, diskussionerne og konflikterne i debatterne virker tilnærmelsesvist absurde på afstand. Som om intet er for små(lig)t.

Mens de helt store problemer dybt nede ved nældens rod bliver transformeret om til diskussioner om ‘nul vækst’ og ‘privatisering’.

Politikerne – i begge lejre – ser passivt til, mens den sagnomspundne Velfærdsstat langsomt – men sikkert – styrer mod sin afgrund.

For hvor skal pengene komme fra til denne her forbrugsfest, hvor alt og alle har ‘ret’ til en bid af kagen?

Det er som om vi har sejret os selv til døde i jagten på (grå-)lighed og omfordeling af fællesskabets penge?

Der er for mig at se stort set ikke mere kød eller energi tilbage på det afpillede, forslåede velfærdsskelet.

Liget af den ellers så fantastiske idé om at hjælpe de svageste, de ældste, de yngste og de sygeste ligger ‘mishandlet’ hen.

Og jeg har på ingen måde svarene. Eller løsningerne.

Gid, jeg havde!

For et år gennemlevet i et land, der kører rendyrket kapitalisme kombineret med en beduinsk form for enevælde har vist mig, at den anden ende af spektret bestemt heller ikke er løsningen.

Men herfra sender jeg – under alle omstændigheder – virtuelle high-5s til alle jer, der går ned og sætter et kryds på stemmesedlen.

Herved tilkendegiver I – trods alt – jeres mening om, hvorvidt den ene pamper eller den anden skal uddele mønterne fra den slantne pengesæk.
internet_high_five-2496Det er trods alt bedre end blot at læne sig tilbage som jeg her i Ørkenstaten og gale højt at “der er noget galt i Danmark”!

Og samme dag som I spiser stemmeslik og valgflæsk, begynder Ramadanen i Mellemøsten.slik

Pigerne og jeg beslutter os derfor for at fejre den sidste dag før Ramadanen igår – for herefter er det trods alt slut med høj musik, cafébesøg og store armbevægelser i en måned.

Hvad der foregår efter solnedgang er en helt anden historie…
IMG_8153“Mummy, I think we can have one of those really big ice creams, because tomorrow and all the days after, we can’t have any because of the fast”, siger Cille med overbevisning i stemmen. “We can’t even chew gum in the car”, fortsætter hun.

First World Problems af de belt store. IMG_8155IMG_8154Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

En stor is må der da til.

Ramadan Kareem!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Donationer modtages med kyshånd