Arbejdstilladelse

Det føles umanerligt godt at gå på weekend med et nyt job ventende ude i fremtiden. På den anden side af en laaaaaaaaaang sommerferie med genopdragelsesrejse til Danmark.

Vi pakker nellikerne sammen for at tage ud og fejre det nye job med morgenmad på stamcaféen.

Dagstemperaturen er efterhånden så høj, at det ikke er behageligt at være uden for i længere tid. Bilens A/C har slet ikke kapacitet til at køle mere – blæseren hvirvler blot varm luft rundt i kabinen.Så vi konverteres langsomt til vaskeægte center-rotter…

?og sofakartofler!Vi har efterhånden vænnet os til at sommermånederne er lig med indendørs-aktiviteter, film og sofahygge.

Stik modsat af Danmark.

Men selvom det kan føles mærkeligt at vi holder os indendøre i skønt solskin, så er her så rygende, stegende hedt, at det er en umulighed at foretage sig noget udenfor. Det skal nok opleves for at man kan forstå det.

Om aftenen kommer gode venner til middag. De har taget den fineste buket med til mig og Bedste-Halvdelen finder champagnen frem.

Prøv at se, hvor smukke de her blomster er.
Der mangler stort set ikke mere i job-processen nu.

Kontrakten er underskrevet og fremsendt.

Nu kan jeg trække vejret igen og GLÆDE mig til alt det nye til september.

I morgen skal jeg forbi Dubai International Academy med intet mindre end 16 pasfotos, som de skal bruge til alle mulige dokumenter til myndighederne.Og Martin har forberedt det sædvanlige brev, hvori han bekræfter overfor min kommende arbejdsplads og myndighederne, at han ikke har noget imod, at jeg arbejder.Martin har sin arbejds- og opholdstilladelse i Dubai qua sit job. Virksomheden ‘sponsorerer’ ham, som det formuleres. Martin har så mulighed for at ‘sponsorere’ os – hans kone, døtre og husholderske.

Jeg er således Martins ansvar.

Og derfor skal han også godkende, at jeg arbejder.

Historien havde været præcist den samme, hvis det havde været kvinden, der havde arbejds- og opholdstilladelsen via sit job, så der er ikke tale om kønsdiskrimination.

Men det rykker ikke ved, at det føles morsomt, når ens ægtefælle har det sidste ord i om man må tage et stykke arbejde.