Lille My fylder 3 år

Distance-gaver

Mille fortsætter gave-regnen på dag 3 efter den reelle fødselsdag.

Hver eftermiddag åbner hun pakker, så vi i ro og mag kan fordybe os i det nye legetøj.IMG_7322Her er der modellervoksfigurer i pakkerne fra Morfar og Conny.IMG_7323IMG_7327Begge pigerne er svært begejstrede for Milles nye ting – og heldigvis er hun flink til at dele det hele med Cille, så vi har ikke haft dramatik.

De koncentrerer sig i timevis.

Her er det Cille, der har lavet en person med lange øjenvipper – og flag og sløjfer i håret.

IMG_7349Mille er fortsat i dekonstruktionsfasen, så det er stort set umuligt at fotografere hendes modellervoksproduktion. Tingene bliver lynhurtigt smadrede, før de overhovedet er bygget op til noget, der ligner noget.

Og Milles helt store ønske går i opfyldelse, da hun får et flot løbehjul af Farmor, Farfar og Farfar.IMG_7339IMG_7335Det er stort!

Nu skal hun aldrig mere bede Cille om lov til at låne hendes løbehjul. Og nu kan de løbe sammen til parken og pool’en!IMG_7334Men selvom det er en stor lykke for hende at åbne alle fødselsdagsgaverne, så er det samtidig en komplet amputeret proces.

Det er jo distance-gaver.

Og gave-giverne er dybt savnede. Deres manglende tilstedeværelse i vores liv bliver så åbenlys på mærkedage.

De kære bedsteforældre, onkler, tanter, mostre, fastre, kusiner og fætre sidder i Danmark og kan ikke bare lige komme forbi for at overbringe gaver, råbe hurra og spise kage.

De har gjort sig mægtigt umage og sendt fine kort og postpakker – og de er med til at udvælge, hvad deres overførte pengebeløb skal bruges til, når Martin og jeg er ude at handle på deres vegne.

Men det er sgu’ ikke det samme, lad os nu bare være ærlige.

Det føles sært at overrække Mille den ene gave efter den anden, mens jeg begejstret siger:

“Ih, se hvad Mormor og Moster har fundet til dig! Nøj, hvor er det løbehjul dog flot og Farfar har glædet sig sådan til at give dig den. Må Mor tage et billede til Farmor og Farfar, når du leger med den?”

Og jeg sender distance-mails hjem med fotos af fødselaren, der er i færd med at åbne pakkerne og billeder af hvordan hun leger med gavernes indhold.

From: Tine
Subject: Mange tak for gaven, søde jer!
Date: 14 May 2015 08:29:49 GMT+04:00
To: Farmor, Farfar og Farfar
Kære Farmor og Farfar og Farfar,
I går var der endelig – langt om længe – god tid til at åbne jeres fine gave!!!!!
Jeg synes at billederne taler for sig selv:-)
Mille er endog MEGET GLAD og STOLT over sit nye løbehjul, som er helt hendes eget!!!
Hun var ét stort smil ved tanken om at HUN bestemmer over løbehjulet og nu kan løbe ved siden af Cille.
Vi tager dem begge med over i Mall of the Emirates for at købe hjelme snarest og indtil da er vi kun på vores egen gade frem og tilbage på fortovet 🙂
Mange knus og tusind tak for den dejlige gave, som der er mange timers løb og leg i.
Tine

IMG_7341 IMG_7342Vi ringer til Morfar og Conny, så de kan se hvordan pigerne leger med modellervoksfigurerne – og de griner og taler fint med, når Cille viser dem sine figurer.

Men det er jo ikke det samme. Heller ikke selvom Skype er en fantastisk opfindelse til småfolk og godtfolk.

Og Farmor har sådan glædet sig til at give pigerne deres første bikinier.IMG_7347Og selvom jeg ved, at hun vil le over beskeden og billederne fra mig, så bliver det jo aldrig det samme som at være til stede.

Til stede, så hun kunne nive Mille lidt i de lækre, bløde folder og instruere hende i hvordan man kniber sig ned i det nye outfit.

From: Tine
Subject: Advarsel: Bar numse!
Date: 14 May 2015 09:23:46 GMT+04:00
To: Farmor
Kære Farmor,
God morgen herfra den varme ørken.
Nu er der helligdag i Danmark, håber I rigtig skal hygge jer. Måske i sommerhuset?
Jeg tænkte, at du ville blive glad for et par billeder af pigerne i deres nye bikinier?
De er voldsomt glade for dem – de er et hit!
Vi har endnu ikke åbnet den anden postpakke – vi tager det lidt ad gangen og pigerne elsker at der er et eller andet nyt om eftermiddagen 😀
Mille og Cille blev også begge meget glade for kjolerne og trusserne – Mille insisterer på at jordbærkjolen IKKE er en natkjole – så den havde hun på i skole igår!
Mange kærlige hilsner og hav en dejlig lang weekend
Tine
PS: Er Mille ikke lækker-blød? Man får lyst til at bide og nive i hende 😀 Man kan godt lige se, at de to piger har fået forsk. genetik, hva? Hi hi…

IMG_7346Selvom vi selv og egenhændigt har valgt at bo i udlandet – og selvom det giver os helt fantastiske oplevelser, erfaringer og læring, så er der (mærke)dage, hvor det bare er røvsurt, at vi ikke bor i nærheden af venner og familie.

IMG_7344

Skriv en kommentar

  • Sussie

    Åh ja på mærkedage er savnet extra stort!,!
    Er altid meget glad for fotos. Og ville ønske jeg kunne nive lidt i bløde millemus og kramme begge pigerne …lige nu!!!
    Vi er på landet ..vejret er fint og vi hygger os.
    I må også ha en dejlig weekend og endnu en fejring af Mille .
    Sender knus og kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, mærkedagene er altså ikke lette, Farmor – dét er en del af livet nu. Håber I nyder sommerhuset derhjemme, selvom det virker som om sommeren/det gode vejr lader vente på sig i år?
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille My fylder 3 år