Dansk Galla i Dubai

Det er dagen derpå.

Og vi slumrer.Jeg har tømmermænd, der banker løs på 1. salen, og jeg gemmer mig under dynen så lang tid, som overhovedet muligt.

Mit ansigt er askegråt og jeg mærker en let kvalme, der minder mig om, at det aldrig er sådan rigtig nemt at have et blandingsmisbrug, når man er ældre end 25.

Jeg kigger på billedet fra i aftes. Det var en fed, fed fest.For 10 år siden fandt dansker-kolonien i Dubai på at lave en årlig galla-fest. En tradition, som vi ikke kunne overskue at deltage i sidste år, hvor vi boede i en hotellejlighed og havde masser at se til.

Det så sådan her ud for blot 1 år siden:

https://moriudlandet.com/2014/04/24/arbejdsgiveren-og-skrankepave-manipulatoren/

Men nu er der overskud og lyst til fest på One & Only Royal Mirage sammen med alle de andre danskere!

Limousinerne triller ind og den røde løber ruller ud.

Der er pyntet op, så tankerne ledes hen på en finurlig blanding af fædrelandskærlighed og årsmøde i Dansk Folkeparti.
Vi starter også festlighederne med “Der er et yndigt land”.Vi sidder til bords med en hel samling smukke og rare mennesker. Under middagen bliver feel-good-stemningen skruet i vejret med en Frank Sinatra-kopist, der leverer en ganske fin præstation.Vi er cirka 300 danskere til fest i salen.

Det er omkring 10% af det samlede antal danskere, der lever i Dubai.

Under højkonjunkturer bor her helt op mod 5.000 danskere – og under lavkonjunkturer skrumper vikinge-immigrant-flokken til godt og vel det halve.

Sådan er Dubai – bygget op, afhængig og levendegjort af udefrakommende arbejdskraft.

Immigranter, der kommer hertil, fordi hér er jobs at få og en behagelig livsstil (for de fleste – veluddannede – that is).Efter middagen og alt, alt for mange glas vin, kommer selveste Mr. Swingking – Peter AG Nielsen – skridende ind på den lille scene og giver den alt, hvad han har i sig.Vi danser.

Der er de letgenkendelige sving med arme og ben på scenen. Peter AG sveder og har en fest med os andre.

Vi er på en lang og glad tur ned ad ungdomsmindernes vej med “Lav Sol Over Århus”, “Kærester”, “De Vilde Kaniner” og fortsæt selv.Da Peter AG giver op og overlader scenen til en dansk DJ, går det galt i stærke drinks og hyggeligt selskab.Aftenen ender med at vi slingrer – ikke ned ad Vestergade – men ned af hvid-mands-ghettoens mørklagte villaveje.