Spritbaronen og grundfrustrationen

Giraffen og hendes girafunger

“Are you going to bring Tine and the girls?”, spørger Divya, da hun stikker hovedet ind ad døren.

Divya er Martins sekretær.

Hun er i fuld gang med at arrangere en fest for hele regnskabsafdelingen i anledning af det afsluttede årsregnskab. Og det er spændende, for det er aldrig tidligere hændt, at afdelingen har fejret den store indsats.

Martin ser op på hende: “No. We haven’t invited everyone else’s wives and children, so I don’t think that would be appropriate”.

Det kunne jo opfattes som en nepotisk handling, hvis han pludselig troppede op med os, mens de andre ikke var inviterede med familie.

Divya ser uforstående på ham: “But we really want them to come along – why don’t you bring them along?”.

Hun forstår slet ikke Martins bekymring. Hvad er problemet?

De vil se giraffen og hendes girafunger, vil de.showThumb.aspx

Chefens kone og de to rødhårede døtre.

Den hvide mands familie, som de kun har set få gange og på billeder.

Så vi stopper troldeungerne ned i lyserøde tylkjoler og tager med til regnskabsfest.IMG_6587Vi ankommer til hotellet længe før de ansatte. Det der med at en fest starter kl. 19 betyder vel bare, at man skal være der før kl. 20?

Pigerne går straks igang med at fange balloner. Et eller andet skal ventetiden jo fordrives med.

IMG_6588 IMG_6590Lidt efter lidt kommer medarbejderne dryssende. De er overvejende indere, men der er også nogle filippinere og et par lokale emiratier blandt Martins folk.IMG_6592Der er et længere program for aftenen, som starter med en film, som et par af de ansatte har lavet over årets oplevelser i afdelingen.

Pigerne peger begejstrede, hver gang de ser deres Far i filmen.

Han er enten i færd med at skære kage ud eller gestikulerer ivrigt, mens han holder tale for afdelingen.

Det undrer mig ikke, hvis pigerne er gået fra festen med det indtryk, at på Fars arbejde er der fest, kage og lækker mad dagen lang.IMG_6591IMG_6594Efter filmen er der flere medarbejdere, som rejser sig for at holde takketaler for Martin.

Det er helt ceremonielt og højtideligt. Og meget anderledes end en dansk firmafest.

De ansatte fortæller, at festen betyder meget for dem, fordi de aldrig tidligere er blevet anerkendt med en invitation til at fejre årsafslutningen.

Mange af dem fortæller også deres personlige beretninger om et 2014, hvor de er flyttet fra det tidligere hovedkontor i Kuwait til det nuværende i Dubai – og om hvordan afdelingen pludselig er endt med at blive deres familie i det daglige, fordi deres egen familie stadig er bosiddende i Kuwait.

Martin holder tale for dem alle og beder dem om at komme op én efter én til personlig tak og en lille erkendtlighed.

Der rulles en stor kage ind.IMG_6593Afdelingens april-fødselsdage bliver fejret ved samme lejlighed.IMG_6596 IMG_6595Martin er oppe sammen med de andre fødselarer og pigerne stirrer på den flotte kage.IMG_6597 IMG_6599Efter kage-udskæring og fødselsdagssang spiller vi da lige lidt bingo-banko.
IMG_6601Af uforklarlige årsager, så skal der mindst 7 selskabslege til, før inderne mener, at det er spisetid. Vi er ude i “gæt en kollega”, “gæt et tal”, Bollywood-dancing og hvad ved jeg.

Vi er helt udsultede, da der endelig åbnes for buffeten ved 21.30-tiden.

Aftenen slutter med en række fotoseancer, hvor Martin skal trone i midten som en lille hvid konge.

Medarbejderne stimler sammen for at tage selfies med girafungerne, hvis lyserøde kinder, mælkehvide hud og røde hår er noget så eksotisk.

Mille nægter kategorisk og hvæser bag sin sut, men Cille stiller op med et lille, underfundigt smil på alle billederne.

IMG_6604 IMG_6605

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spritbaronen og grundfrustrationen