Indflytning

Hej.

Jeg er her endnu. Alive and kicking.

Forleden sagde vi farvel til Familien K’s hus, som har dannet rammen om vores mildest talt turbulente familieliv her under flytningen. Tandfeen nåede endda at komme på visit, før vi pakkede nellikerne.Pigerne har leget med Familien K’s søde husholderske, Marjorie, og klippe-klistret med al indholdet fra Farmors påske-pakke.Cille har modtaget mange fine gaver, blomster og kort i forbindelse med sin brækkede albue.

Og vi blev inviteret på bålhygge og rødvin, da vi havde allermest brug for det.Det har ikke været smertefrit at flytte sølle 100 meter fra det ene hus til det næste.

Hånden på hjertet.

Det har gjort pisseondt i Cilles albue og i mit nervesystem.

Vi har for første gang brugt et lavpris-flyttefirma – og dér skal jeg hilse og sige, at man godt kan mærke forskel på hvor strømlinet en løsning, man får for pengene.

(Bare lige et lille tip fra flyttemutter.)

Efter 9 timer med 8 pakistanere, 2 vrisne trunter i et gedemarked, 1 styks stresset, mjavende kat, 1 solid husholderske med rengøringsfokus og en flok tilløbende gartnere, der ville gøre deres hoser grønne hos mig, ringer jeg til Martin og siger, at hvis han ikke snart kommer hjem fra arbejde, så vil jeg gøre én af følgende ting:

1. Flippe fuldstændigt uanstændigt ud på sagesløse flyttefolk, der stirrer tomt og ubehjælpeligt på mig, mens jeg forsøger at udrede slagmarken.

2. Rive håret ud af mit hoved.

3. Bide hovederne af vores afkom.

4. Græde hjælpeløst over for en flok fremmede mænd, der opsætter gardiner helt forkert i 3 rum og borer uduelige huller i mine fine, nymalede vægge.

Selvfølgelig kommer han, når jeg kalder.

Det gør han altid.

Og det kommer heldigvis aldrig så vidt, at der flyder med tårer, håraffald eller myrdede flyttemænd.

For Effektive-Martin jonglerer da lige årsregnskabsaflæggelse med indflytning.

Og på blot 2 døgn er vi helt på plads.

Selv Bobkatten har fundet sin nye plads, højt til vejrs i naboens træ.Sandheden er, at vi ikke helt har befriet vores liv for jordisk gods.

Der er desværre heller ikke perfekt harmoni og feng shui i hele hytten.

Men vi har med årene lært at give slip på rigtig mange ting og sager, så der ikke er alt for mange flyttekasser at pakke ud fra gang til gang.

Minder og følelser sidder nu i hukommelsen og hjertet for mig – ikke i ting, sager, tingel-tangel og skrammel fra et levet liv.

Men selvom vi er erfarne flyttere, så sidder vi her jo alligevel – overtrætte, småsure og sukkerkolde – med takeaway på gulvet, fordi der ligger helvedes-bunker og satans-stakke overalt på borde og stole.Når vi flytter, så gør vi altid pigernes værelser færdige først.

På den måde kan de glædes over at gense deres ting.Og vi gør en dyd ud af at sørge for, at tingene står stort set identisk med deres tidligere værelser.

Genkendelighed er nøgleordet for flytning af yngre børn, tror vi.

Vi er i øvrigt mægtigt tilfredse med det nye hus.

Det passer langt bedre størrelsesmæssigt til vores lille 4-kløver, hvor det første hus føltes rungende stort og halvtomt.

Og så passer det nye hus langt bedre til pengepungen, hvilket heller ikke er en dum ting, når nu tandfeen efterhånden er kommet på generøst overarbejde i familien.