• ···
Eneforsørgeren

Ny hjemmebane

Balkondøren står åben hele natten. Endnu hersker der milde temperaturer over Ørkenstaten, så vi nyder den lune brise, der svøber os i mørket.

Jeg vågner kl. 5.20 og vrikker med tæerne til den svage, beroligende lyd af muezzinens kalden fra en minaret langt borte i det fjerne.FullSizeRender-3Allahu akbar! kalder han inviterende med sin stigende og faldende intonation.

Muezzinen er den mand, der messer fra minareten, moskéens tårn. Han reciterer adhan, som er kaldet til bøn.IMG_6073Han vækker os til fajr, dagens første bøn, der skal foretages ved daggry, lige før solen står op.

Allahu akbar! Allah er stor!

Den eneste sætning, jeg er i stand til at opsnappe i de lange, fabulerende vers, der lyder så smukke, selvom jeg ikke forstår et kvæk.

I dag er sidste dag inden vores forårsferie, Spring Break. Påske taler vi ikke så meget om her i Arabiens land, men man kan da købe chokoladeæg og påskeharer i supermarkedet.

Lige om et par timer er det slut med lektielæsningen.IMG_6102Og slut med at smøre madpakker, selvom jeg elsker at finde Cilles små beskeder i tasken.IMG_6071Forude venter en flytning. En nedpakning. En omvæltning. En ny hjemmebane – cirka 150 meter fra den nuværende.

Det hele er knapt så dramatisk og eksotisk som for et år siden, hvor vi ankom fra England til Ørkenstaten.

Nu føles det mest af alt som en irriterende opgave, jeg har svært ved at motivere mig selv til at udføre.FullSizeRenderOg jeg lover mig selv, at selvom vi ikke skal på Spring Break til Sri Lanka eller indtage påskefrokoster i Danmark, så skal der blive plads til hygge, fjollerier, nussen-rundt og evindeligheds-fornemmelse.

Vi skal bare lige have overstået de næste par dages pakkearbejde. Bjørnen Bjørn, Cille, Mille og jeg, mens Farmanden knokler på kontoret.FullSizeRender-22Men før jeg går ind og begraver mig i papkasser og gaffatape, bliver jeg nødt til at vise billederne fra balletskolens afslutning igår.FullSizeRender-8Der er gået stoltmor.dk i den.

Beklager.FullSizeRender-23 FullSizeRender-21

FullSizeRender-16FullSizeRender-17Er de ikke pisseirriterende, de der mennesker, der bare bliver ved og ved med deres poders bedrifter?FullSizeRender-2FullSizeRender-19

   

10 kommentarer

  • Anne Skadhede

    Hej Tine. Håber jeres flytning er gået godt. Jeg har mailet til dig, da jeg har nogle spørgsmål, angående det at være mor i udlandet – men jeg ved ikke, om du har modtaget emailen? Mvh. Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne,
      Det kan du tro! Og i aften fik jeg et kort øjeblik til at svare dig 🙂
      Håber du kan bruge svarene – og skriv endelig igen, hvis der er yderligere.
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik

    Der skal nok Blive en balletdronning ud af Cille knus morfar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Man kan rigtig se, at cillemusen nyder det …..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane Poulsen

    Nej, den slags mennesker har jeg fuld forståelse for – for jeg forstår til fulde deres behov for at DELE de stolte øjeblikke med andre. Sådan har jeg det selv, ISÆR efter at jeg er blevet skilt…

    Knus Jane

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kunne ikke lade være. Dukkebarnet så så yndig ud med knold og balletskørt. Lange, tynde rad med forsigtige, blide bevægelser – præcist som jeg, da jeg var barn 🙂
      PS: Jeg bliver overhovedet ikke træt af at se billeder af Hjalte 😀
      Knus Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jane Poulsen

      Jeg er helt enig: Det klæder hende rigtig godt med stor knold! Og ja, hvem der dog bare var så petite og fin stadigvæk 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, den der helt spinkle, spæde pigekrop er så yndig og fin, så uskyldsren og helstøbt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eneforsørgeren