Deltidsjobberen

En af de første ‘sandheder’, jeg fik fortalt kort efter ankomst i Ørkenstaten var, at ‘man ikke kan få deltidsarbejde i Dubai’.

Det var en temmelig nedslående nyhed – for efter 3 år som hjemmegående i England var jeg ærlig talt klar-parat-til-jobstart.

Især da Mille begyndte i vuggestue og min primære Mummy-funktion pludselig blev taget fra mig i 5-6 timer om dagen. Hvad fanden skulle jeg så give mig til?

Det var på dét tidspunkt, at mine udgifter til cafébesøg steg så voldsomt, at jeg stadig græmmer mig.

Du kan læse eller genlæse min brødebetyngede cappuccino-bekendelse her:

https://moriudlandet.com/2014/09/25/ude-af-kontrol-maelk-og-honning/

Min veninde, der har boet her i mange år (den nybagte forfatter fra forleden) var dog heldigvis hurtig til at stoppe mig i min nyfundne ‘sandhed om manglen på deltidsstillinger’, og udfordrede mig til at tro på det!

Hun fik selvfølgelig ret. Naturligvis er der da deltidsstillinger derude. Man skal bare turde sige det højt!

Og nu har jeg så været støttelærer i 5 måneder for unge med indlæringsvanskeligheder.

Jeg arbejder fra 7.30 til 12 hver dag, fordi jeg fra starten sagde til min (dejlige) chef, at jeg hverken kunne eller ville have et fuldtidsarbejde.

Udover den åbenlyse fordel ved de betydeligt reducerede café-udgifter, så nyder jeg at komme ud blandt andre og bruge min friturestegte hjerne igen – og så er det en fantastisk fordel, at jeg stadig kan hente pigerne fra børnehave og skole hver dag.

Der er win-win over hele linjen.

Og jeg elsker, at der er tid til at putte lidt med denne her pige, når hun er torsdagstræt.Jeg elsker også, at der er tid til at fiske i Cilles skoletaske efter små breve, som hun har skrevet til mig i frikvarteret.Jeg elsker endnu mere, at Cille kan have legekammerater med hjem ligeså tit, hun lyster. Jeg elsker – helt banalt – at lave snacks til skønne, sultne unger efter skoletid.

Og at jeg har tid til at bage cupcakes. Jeg elsker, at jeg kan være der, når pigerne leger og stolt fremviser deres seneste påfund. Jeg elsker følelsen af eftermiddags-evighed.

Og duften af nyplukkede tomater fra haven.Også selvom de er plukket nogle dage for tidligt, fordi små, ivrige gartnerhænder ikke kunne dy sig for at høste frugterne af deres arbejde.

Og nu er ham her kommet hjem til velfortjente weekendkys og cupcakes. Det bliver ikke ret meget bedre, det her hverdagsliv.