Til min Søster

Jeg haster ind i 10. klasse her til morgen.

Der har været (endnu) et trafikuheld ved den afkørsel, som jeg skal bruge på vej ind i Dubai’s Silicon Oasis, så jeg er 5 minutter for sent på den.

Eleverne står i kø ved ‘Secondary Reception’ for at få udleveret deres ‘late slips’.

Alle er sent på den.

Uheld i trafikken er desværre hverdagskost i Ørkenstaten.

Og netop som jeg lander og begynder at trække vejret roligt i min absolutte yndlingsklasse, slår vi op på dette digt af skotske Liz Lochhead.

Et digt, der rammer mig som en mavepuster og fylder mine øjne med tårer.

Jeg mærker en sorg og længsel over at jeg ikke bare lige kan række ud efter min søster.

At vi ikke kan ses noget oftere.

At jeg ikke ved præcist hvad hun tænker, føler og oplever i dette øjeblik.For uanset hvor gammel hun bliver (og jeg med), så vil jeg til stadighed og evighed være fyldt af beskyttertrang – af stolthed, af hengivenhed og af dyb kærlighed.

Liz Lochhead beskriver så enkelt og så rigtigt de følelser, der følger med det at være storesøster/den ældste søskende:

Jeg har et brændende ønske om at min lillesøster ikke forfalder til den forfængelighed, de unoder og fikse idéer, som jeg selv er indehaver af – men at hun i stedet forbliver kernesund, umiddelbar, jordnær.

For altid.

Jeg har et lige så brændende ønske om at hun ikke skal komme til at opleve den smerte og de byrder, som jeg selv har følt, oplevet og båret på – men at hun i stedet kan forblive lykkeligt uvidende om verdens genvordigheder.

For altid.

Her kommer digtet, der gør mig så uendeligt taknemmelig for min søster:

POEM FOR MY SISTER

By Liz Lochhead

My little sister likes to try my shoes,
to strut in them,
admire her spindle-thin twelve-year-old legs
in this season's styles.
She says they fit her perfectly,
but wobbles
on their high heels, they're
hard to balance.

I like to watch my little sister
playing hopscotch,
admire the neat hops-and-skips of her,
their quick peck,
never-missing their mark, not
over-stepping the line.
She is competent at peever*.(*skotsk for at hinke)

I try to warn my little sister
about unsuitable shoes,
point out my own distorted feet, the callouses,
odd patches of hard skin.
I should not like to see her
in my shoes.
I wish she could stay
sure footed,
sensibly shod.